Anerkendelse giver højere selvværd.

 Anerkendelse påvirker selvværdet, både i dit job og dit privatliv.

 

Har du sommetider følt at, andre gjorde dig ”forkert”?

Med ”forkert” mener jeg at, du har sagt hvad du følte (vrede, tristhed, irritation, frustration) og hvordan du havde det.

Så er du blevet mødt med ”det skal du da ikke være vred over” (trist over, irriteret over eller frustreret over.)

DET er manglende anerkendelse.

 

Jeg vil komme med et par konkrete eksempler:

En af de hårde dage på jobbet, har du måske sagt noget i stil med: ”Jeg er irriteret over at jeg hele tiden må ændre på mine opgaver. Nu må det altså være nok, jeg klarer ikke mere i dag”.

Så har din kollega måske svaret noget i stil med: ”Det er da ikke noget at være irriteret over, tænk nu på at…….” = med manglende anerkendelse.

 

Eller du er måske kommet hjem en aften, og har sagt noget i stil med: ”Hold da fest en sindssyg dag, jeg er enormt frustreret – jeg har måttet ændre i mine planer 117 gange, fordi IT-systemet gik ned”.

Måske har du fået svaret: ”Arrrh 117 gange, er det ikke lige at overdrive. Det er da ikke noget at være så frustreret over, du skal da bare være glad for….” =  manglende anerkendelse.

Anerkendelse

Derhjemme er du måske kommet med et udbrud der ligner dette: ”Jeg bliver altså så bekymret, når du ikke ringer hjem, når jeg går her og venter”.

”Åhr du er så pylret, det er da ikke noget at bekymre sig over, jeg er jo lige her” kunne svaret være. = manglende anerkendelse.

 

Det kan også være du på jobbet en dag betror dig til en kollega: ”Jeg er altså rigtig utryg og usikker ved denne opgave, jeg ved ikke helt hvordan jeg skal gribe den an”.

Svaret kunne være: ”Det skal du ikke være, jeg er sikker på at du klarer det fint”. = manglende anerkendelse.

 

Det påvirker dit selvværd når du ikke møder anerkendelse.

Det er præcis hvad jeg kalder at blive gjort ”forkert”, altså at du får at vide at det du føler, skal du IKKE føle. Det er manglende anerkendelse af dig, og hvordan du har det.

Overvej lige:

I hvilke situationer, har du IKKE selv har følt dig anerkendt, hørt og forstået?

  • Hvad var det ”den anden gjorde/sagde”?
  • Hvad ”gjorde det ved dig”?

Jeg tror dybest set ikke at, nogen mennesker mener noget ondt, når de ikke anerkender hvad du føler – jeg tror mere på, at de gerne vil trøste, og hjælpe dig til at få det bedre. Nogen har også mere brug for selv at blive hørt, og det forhindrer dem også i at vise anerkendelse, og være lyttende.

Der er dog lige det, at det IKKE i længden er godt for dit selvværd og jeres relation, når du ikke føler dig anerkendt.

Det dræner dig

Det dræner dit selvværd, og din evne, til at stole på dig selv og dine følelser.

Endnu værre er det, hvis du i forvejen på grund af et lavt selvværd, ikke som barn har lært at stole på dine følelser, for så kan andre virkelig (igen) få dig til at føle dig forkert.

Det kan endda blive endnu værre, nemlig hvis den anden, i sin iver for også at blive hørt, svarer: “Det er da ikke noget at være frustret over, så skulle du bare have oplevet min dag i dag….”

Got it? – Det lukker bare virkelig af for en samtale, hvor du IKKE føler anerkendelse og respekt for dine følelser.

 

Anerkendelse

Hvordan reagerer DU egentlig, når du bliver mødt med at, det du føler er “forkert”?

Tidligere ville jeg selv bare have nøjes med at tie stille, og sluge den. Senere fik jeg en tendens til at skulle forklare og forsvare, hvorfor jeg følte som jeg gjorde.

Når jeg i dag møder det, så gentager jeg sommetider, hvad det er jeg føler, og prøver at få den anden til at lytte.

Et andet problem, som jeg har oplevet er at, hvis et menneske ikke har højt selvværd, så kan det for nogle, være svært at vise anerkendelse overfor andre.

Hvordan jeg gør?

Jeg kan eks. finde på at sige: ”jo, jeg er faktisk frustreret over….” eller ” jeg ved godt du ikke lægger noget i det, og alligevel er jeg bekymret”.

Du kan ALDRIG tvinge nogen til at anerkende dig, eller til virkelig at lytte til hvad du føler og mener.

Du kan dog bede om det, ved at sige: ”Du synes måske ikke det er noget at være irriteret (vred, frustreret, bekymret) over, det er jeg altså, og jeg vil rigtig gerne bede dig høre hvorfor”.

Hvad er anerkendelse?

Anerkendelse er når vi respekterer og accepterer at, ALLE mennesker har ret til at føle og mene det de gør.

Vil vi hinandens bedste, vil vi hjælpe og støtte hinanden, også til højere selvværd, så skal vi anerkende det den anden siger. Anerkende det vedkommende føler, og ikke prøve på at lave hende/ham om.

Anderkendelse

Når du får anerkendelse boostes dit selvværd.

Når du bliver respekteret som den DU er, og det DU føler, medvirker det til at dit selvværd øges. Det øges bl.a fordi du ikke bliver gjort “forkert”, og fordi dine følelser respekteres. Jo mere du stoler på at du er god nok, uanset hvad du føler, så stiger dit selvværd.

Hvor god er du selv til at vise anerkendelse?

Jeg var for nogle år tilbage, ikke særlig god til det. Min hensynsbetændelse gjorde at, jeg havde SÅ meget brug for at hjælpe andre med at få det bedre.

Hver eneste gang jeg stødte på nogen der gav udtryk for at have det skidt, eller især hvis de var irriterede og vrede – så gik jeg igang med at prøve at få dem til at føle noget andet. Så jeg har selv være en ivrig følelsesforandrer. “Det er da ikke noget at være bange for, det er da ikke noget at være ked af, det er da ikke noget t være sur over” osv.

Jeg har trænet, og lært det, og via mit større selvværd, er jeg MEGET bedre til at vise anerkendelse. Når nogen idag f.eks fortæller mig at de er irriterede, spørger jeg: “Hvad er du irriteret over?” eller hvis nogen er vrede, kan jeg afhængigt af situationen, og hvem det er sige: “Okay, fortæl mig om det”.

På denne måde viser jeg den anden at, jeg er interesseret i hvordan hun/han har det, UDEN at skulle gøre hende “forkert”! Og jeg kan stadig godt få lov til at hjælpe 🙂

Hvad bør du anerkende?

Anerkendelse er:

  • Når du spørger ind til det den anden føler, og hvad der ligger bag ved følelsen.
  • Når du ikke dømmer eller vurderer personens følelser.

Eks.

  • ”Du er frustreret, hvad kan du gøre ved det?
  • ”Du er vred siger du, hvad tænker du er den egentlige grund til at du er vred?”
  • ”Hvad kan jeg gøre, som giver dig mindre usikkerhed?

Det ER ENORMT værdifuldt at anerkende den andens følelser, og så spørge ind til det. Du får meget mere at vide om hvad den anden tænker, og  større chancer for at hjælpe den anden, med det der VIRKELIG  er hendes/hans problem.

Hvad behøver du ikke anerkende?

Skal du så bare altid give den anden ret, og snakke vedkommende efter munden?

NEJ….

Du behøver ikke anerkende:

  • Den andens handlinger og adfærd
  • Du behøver ikke give den anden ret.

Du kan godt vise anerkendelse, selvom du ikke er enig i den andens handling eller mening.

ANERKENDELSE HANDLER OM AT, ADSKILLE SAG OG PERSON OG RESPEKTERE DEN ANDENS FØLELSER.

Har du en kommentar eller et spørgsmål, til det jeg her har skrevet, så skriv endelig til mig i kommentarfeltet, nedenunder dette indlæg.

 

Vil du også være bedre til at vise dig selv og andre mere anerkendelse?

  1. Vil du vide noget om hensynsbetændelse, så er du velkommen her.
  2. Er det selvværd du ønsker mere viden om, så kig i dette blogindlæg om lavt selvværd.

 

14 svar til Anerkendelse giver højere selvværd.

  1. Helene 11. marts 2017 at 12:06 #

    Kære Anne

    Tak for din kommentar og for dit spørgsmål.
    Meget genkendeligt dilemma du oplever 😉

    Jeg er enig i at det ikke duer at sige:
    “Nej, det kunne den og den heller ikke være bekendt” eller “det er også for dårligt, at du bliver behandlet på den måde”.
    Hvis du giver hende ret i hendes opfattelse, så holder det hende bare endnu mere fast i sin situation.

    Især fordi som du selv skriver, at du ikke selv har overværet det, og fordi det handler om hvad HUN har opfattet, og hvordan hun har tolket det det sagte..

    Du kan hvis du vil være anerkendende, godt anerkende hendes følelser, uden at give hende ret:

    Eks. hvis hun siger at hun er blevet behandlet dårligt, så kan du sige:

    “Okay, det lyder da heller ikke rart”,
    eller
    “Nå for søren, hvad sagde du så?”
    eller
    “Okay – hvad tænker du så at du vil gøre ved det?

    Hvis du mener og tror noget andet, så kan du stille og roligt fortælle hende hvordan du opfatter det, og hvordan du tolker det. Det er jo okay at opfatte ting forskelligt.

    Det lyder helt klart i mine ører, at din veninde ville kunne gøre livet meget lettere for sig selv, ved at arbejde med nogle af sine skyggesider – for lige nu er hun offer for sine egne overbevisninger om det hun oplever.

    Håber mit svar giver mening – ellers så er du meget velkommen til at skrive igen 😊

    De bedste hilsner
    Helene

  2. Anne 10. marts 2017 at 18:55 #

    Hej Helene
    Jeg har et problem med en veninde, der altid kommer ud for konflikter med andre mennesker. Jeg har oplevet hende sammen med andre og har set, at hun fejlfortolker andres signaler og opfatter dem som fjendtlige imod hende, hvor de efter min bedste overbevisning ikke har været det.
    Når hun fortæller om episoder, hvor jeg ikke selv har været tilstede, kommer jeg i et dilemma, for jeg vil på den ene side gerne anerkende hendes følelser og vise empati, men jeg tror på den anden side ikke på, at hun har tolket situationen rigtigt. På den måde føler jeg mig falsk, når jeg bare sidder og lytter og siger, at “nej, det kunne den og den heller ikke være bekendt” eller “det er også for dårligt, at du bliver behandlet på den måde” osv.
    Jeg synes, at det er rigtigt svært, for når jeg ikke selv har været tilstede, så kan jeg heller ikke vide, om hun har ret i, at alle behandler hende dårligt. Men jeg kan samtidig ikke tro på, hvad hun siger, når det sker så ofte og jeg med egne øjne har set op til flere gange, at hun læser fjendtlighed ind i signaler fra andre mennesker, som ikke er der.
    Hvordan kan man i sådan en situation både være anerkendende uden at give køb på sin egen integritet? Hvordan kan jeg være ægte overfor hende og sige hvad jeg mener/tror og samtidig anerkende?
    Kh Anne

  3. Helene 14. maj 2016 at 17:32 #

    Kære Lene

    Mange tak for din kommentar.
    Det er virkelig svært bare at gøre det, hvis vi ikke er vokset op med det.

    Så der ligger er bevidst og mentalt arbejde i at lære det. Anerkendelse handler om både, virkelig at respektere, at et andet menneske (din kæreste) er den han er, tænker og føler det han gør – og at han er OK. Dernæst om hvordan du formulerer dig, når du svarer eller, når du spørger ind til noget.
    Dit eget selvværd har en også en vigtig betydning, for din evne til at anerkende andre,

    Jeg kan godt hjælpe dig.
    Onlinekurset: Tal & lyt og få meget bedre samtaler i hverdagen, er en super god måde at lære det på, derudover vil nogle samtaler absolut også kunne give dig et rigtig godt skub, til at anerkende både dig selv, din kæreste og din datter.

    Hvis du læste mit sidste nyhedsbrev, om Pernille, så var det lige præcis de redskaber hu havde fået, der nu smittede af på hendes datter 😄

    Du er altid velkommen til at kontakte mig, for en gratis afklarende samtale, hvor jeg kan uddybe, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig.

    Du er velkommen til at læse mere om onlinekurset her:
    http://www.rosendahlcoaching.dk/tal-lyt-og-faa-meget-bedre-samtaler-din-hverdag/

    Kærlig hilsen
    Helene

  4. lene 14. maj 2016 at 15:25 #

    Hej Helene
    jeg er i et forhold og har været det igennem snart 9 år.
    Jeg er ikke blevet anerkendt som barn hvilket jeg så har svært ved at gøre overfor min kæreste. Ligemeget hvor meget jeg end gerne ville så formår jeg ikke at gøre det. Det bliver gjort i perioder men jeg ved bare ikke helt hvorfor det kun sker en gang imellem. Jeg vil jo gerne kunne anerkende altid… men hvorfor skal det være så svært? Han føler at jeg ikke har interesse i ham men det er jeg helt bestemt. Jeg elsker ham jo. Han er min bedste ven.
    Jeg vil så gerne lære det så det bliver naturligt fordi vores barn også skal anerkendes.
    Håber du kan hjælpe mig.

  5. Helene 14. maj 2015 at 15:35 #

    Kære Susanne

    Jeg vil mene “ja”, du anerkender din partner her, idet du ikke dømmer ham, eller stiller spørgsmålstegn ved hans mening om at de nok må fyre den ene medarbejder. Du anerkender hans holdning, som du så forholder dig konkret til, idet du giver ham en god ide, som han kan tænke over 🙂

    Kærlig hilsen Helene

  6. Susanne Dyrvig 14. maj 2015 at 15:25 #

    Min partner har to kollegaer, som mundhugges konstant. Astrologisk passer de ikke sammen og modarbejder hinanden. Jeg har prøvet at forklare min partner om de astrologiske aspekter. En eftermiddag sagde han til mig.
    “Jeg er ved at være træt af deres evindelige skænderier, vi må nok fyre den ene.”
    Jeg sagde til ham, at det nok var en god ide, hvis de fandt en person der så fungerede astrologisk godt med den der blev tilbage…
    Er det manglende erkendelse, hvis man siger dette til sin partner…??
    Vh. Susanne Dyrvig

  7. Helene 6. marts 2014 at 20:37 #

    Hej Ninna

    Tusind tak for din feedback – set glæder mig meget at du kunne blive inspireret. 🙂

    KH Helene

  8. Ninna 6. marts 2014 at 20:18 #

    Rigtig god og brugbar artikel, det mex at skille person og handling vil jeg øve mig mere på. Starter nu!

  9. Helene 17. februar 2014 at 13:34 #

    Kære Lone.

    Tak for din feedback 🙂
    Dejligt st du kunne brug det.

    Og skønt hvis du kan undgå at bede om ros, og i stedet bede om at få anerkendelse 🙂

    Kærlig hilsen
    Helene

  10. Lone 17. februar 2014 at 06:32 #

    Hej Helene.
    Godt skrevet.
    Tak for info.
    Nu vil jeg lære ikke at hige efter ros mere.

    Vh Lone

  11. Helene 16. februar 2014 at 19:28 #

    Kære Nicole.

    Tusind tak skal du have 🙂
    Jeg vil rigtig gerne fortælle dig mere, og hvor er jeg glad for at du synes indlægget giver værdi, og kan bruge det <3

    Kærlig hilsen
    Helene

  12. Nicole 16. februar 2014 at 19:17 #

    Hvordan gjorde du lige det? Glæder mig til at høre om metoden. Jeg oplever artikelen velformuleret og skåret up i pap. Så nyttig information omkring selvværd, som jeg personlig har svært ved at huske hver gang. Jeg arbejder også med at blive bedre til det. Tak Helene for at minde mig om det! Jeg synes det er rigtig godt skrevet og brugbart❤️

  13. Helene 16. februar 2014 at 15:18 #

    Kære Maria.

    Tusind tak skal du have 🙂 Jeg er MEGET glad for at du kan bruge det jeg skriver. Tusind tak fordi du vil dele det 🙂

    Kærlig hilsen
    Helene

  14. Maria 16. februar 2014 at 14:49 #

    Hej Helene
    Dejlig blog om anerkendelse. Til at forstå og overskuelig med gode konkrete eksempler. Tak for den. Den vil jeg dele på min Facebookside. <3
    KH
    Maria

Skriv et svar