Hvad kan du sige til et menneske der er i krise.

Guide til dig der er tæt på en person, der er ramt af en traumatisk krise.

Tør og kan du være der?

Berøringsangst, misforstået hensyn, uvidenhed, manglende overskud?

Mange mennesker oplever, at de ikke ved hvordan de skal reagere, hvordan de skal hjælpe, hvad de skal sige eller ikke sige.

Der er ikke nogen helt færdig opskrift, derfor denne guide til dig der gerne vil hjælpe:

Det vil altid altid afhænge af den enkelte person, din relation til personen, og den konkrete og specielle situation, hvad der er rigtigt eller ikke rigtigt at gøre.

Der er dog nogle principper, der kan hjælpe dig.​

Læs her om:

  • Hvad er en krise?
  • Hvad er det personen gennemgår?​
  • Hvad har en person i krise brug for?​
  • Hvad skal du sige og ikke sige?​

krise

Hvad er en krise?

Der findes 2 typer af kriser:

  • Udviklingskriser
  • Traumatiske kriser (og det er dem jeg vil tale om her)​

Hvad kan udløse en traumatisk krise?

Det kan f.eks.: Dødsfald, alvorlig sygdom, ulykker, voldtægt.

En traumatisk krise har iflg. Johan Cullberg følgende faser:

  • Chokfasen. Handlingslammelse og tomhedsfølelse. Kan vare fra nogle sekunder til et par dage
  • Reaktionsfasen. Følelseskaos. Kan vare fra en til ca. otte uger. 
  • Bearbejdningsfasen. Kan vare op til et halvt år
  • Nyorienteringsfasen. Varer livet ud

Men det er ALTID individuelt. Personen kan gå frem og tilbage i faserne, flere gange.

At komme i krise er en helt naturlig reaktion som vi mennesker oplever, når der sker noget alvorligt i vores liv.​

Hvad er det en person i krise gennemgår?

En krise betegnes som en situation der enten rammer som lyn fra en klar himmel, eller en krise som er ventet p.g.a f.eks. et alvorligt sygdomsforløb, eller et forudgående problematisk forløb i et forhold. 

Kun den der rammes ved hvor smertefuldt, og hvor hårdt det opleves. Derfor er anerkendelse rigtig vigtig. 

Disse reaktioner kan du opleve hos en person i krise:

Vrede, tristhed, chok, benægtelse, fortrængning, isolation og gråd, allesammen i større eller mindre grad. Senere bliver det i mindre grad, men symptomerne vil være de samme, dog også på et tidspunkt afløst af nyt håb og lyst til at gøre noget ved sin situation.

Der er ikke nogen reaktioner der er mere elle mindre rigtige. Alle mennesker reagerer individuelt, afhængig hvem de er, hvad de har med sig "bagagen", og hvordan de ellers i deres øvrige liv tackler udfordringer.

Lyt derfor hele tiden godt efter, hvor personen er i sin proces.​

krise og omsorg

Hvad har et menneske i krise brug for?

✔️ Et menneske i krise har brug for omsorg, nærhed og at nogen vil lytte.Men respekter også, at personen har brug for at være alene.

✔️ Mange har ikke kræfter til selv at opsøge hjælpen og støtten. Derfor er det en god ide at du selv byder ind, og ikke bare siger: "Du ringer bare" eller "Du ved vi er der".

✔️ At du viser i ord og handling at du både kan og vil være der for personen.​

✔️ Få lov til at tale og fortælle, gerne flere gange, er rigtig vigtigt.​

✔️ Lyt aktivt: hvilket betyder, at du skal vise med dit kropssprog at du lytter, undgå at afbryde (også selvom du har hørt det flere gange), lad være med at korrigere eller rette på personen, anerkend personens følelser og spørg ind  - så vil personen føle sig hørt og respekteret.

✔️ Anerkend personens følelser. Det kan godt være reaktionen synes underlig for dig, men forsøg ikke at få personen til at føle eller reagere anerledes end han/hun gør. 

Det er vigtigt du anerkender, at personen har det som hun/han har det. Forsøg ikke at korrigere.​

✔️ Nogle kan have brug for praktisk hjælp, i form af et måltid mad eller hjælp til kontakt til myndigheder.​ Spørg ikke bare hvad personen har brug for. Stil ledende konkrete spørgsmål: som feks. Jeg vil gerne komme med et måltid mad - har du lyst til det? Jeg vil gerne køre dig - har du lyst til det? 

Når jeg har spurgt mennesker, der selv har vært ramt, så siger de bl.a:

  • "At der blev/bliver spurgt:"hvordan har du det" og "er der evt noget jeg kan gøre/hjælpe dig med"! At der bliver lyttet, bare lyttet og at man føler der er ægte interesse, ikke nødvendigvis løsninger. Medmenneskelighed føler jeg er en mangelvare, og berøringsangst for de som er i krise."
  • "Kun KORTE besøg"
  • ​"Da jeg var i stor krise, opdagede jeg, at folk omkring mig bare sivede ud af mit liv. Meget få ringede eller spurgte ind til, hvordan jeg havde det. Jeg oplevede stor berøringsangst for min sorg, og mange havde travlt med at "får mig videre", uanset hvor hen. Jeg havde brug for medmenneskelighed og interesse, at mine venner lyttede og accepterede, at sorg tager den tid, som sorg tager, og at alle takler sorg på deres måde. At de ringede og spurgte, hvordan det gik, og havde tid til at lytte."
  • ​"Har oplevet at blive truet blev ikke taget alvorligt nok - hvis jeg ikke kraftigt gjort opmærksom på det op til flere gange var der ikke sket noget. Folk har kraftig berørings angst og ved ikke hvordan de skal handle."


Samtale krise

Hvad kan du sige, og hvad skal du ikke sige?

Undgå dette:

"Du ringer bare"

"Du ved vi er her"

"Bare sig til"

"Du skal bare komme videre."

"Du skal se, du skal bare ud blandt andre​"

Sig hellere f.eks. dette:​

​"Jeg vil rigtig gerne høre hvordan du har det"

"Jeg ved simpelthen bare ikke hvad jeg skal sige" (og så være stille)​

"Har du lyst til at tale om det?"

"Jeg vil gerne komme og besøge dig - har du lyst til det?"

"Hvad kan jeg gøre for dig?"

"Hvad har du brug for hjælp til?​"

"Jeg vil gerne komme med et måltid mad - hvad kunne du tænke dig?"

"Jeg vil gerne køre dig - har du lyst til det?​"

"Skal vi gå en tur sammen"​

​Hvor længe varer en krise?

​​Sorg tager den tid det tager, og der findes ikke noget skema.

Hvad skal du være opmærksom på i forhold til dig selv?

Du skal sørge for at have de ressourcer der skal til, for at kunne støtte. Sørg også selv for pauser og luft, og omsorg for dig selv, ellers mister du kræfterne, og det hjælper ikke den der er ramt.

Læs også denne artikel, om hvordan du passer godt på dig selv, i en sådan situation:

Energi til dig, der hele tiden giver til andre.

​Har du brug for et dagligt boost til mere selvomsorg, så tjek denne gratis mulighed ud:

Din oase til selvomsorg.

Har du selv være i alvorlig krise?

Har du nogle gode råd til hvad du gerne vil have, dem omkring dig havde gjort?

Så skriv endelig i kommentarfeltet her nedenfor.​

Vil du vide mere?​

Vil du læse mere om kriser og de enkelte faser, så kig ind her​

5 svar til Hvad kan du sige til et menneske der er i krise.

  1. Karina, vestjyden 16. maj 2017 at 15:32 #

    Kære Helene
    Hvor er det vigtigt, at du tager dette emne op. Håber vi snart formår at være der for hinanden, når tingene bliver svære.
    Jeg blev ramt af en hjernebetændelse for ca. 8 år siden og har mistet størstedelen af mit netværk. Er rystet over den manglende forståelse eller manglede nysgerrighed, jeg har været vidne til. Veninder igennem 20 år kunne ikke lytte, men havde travlt med at fixe mig eller fortælle, at jeg blot skulle være positiv og se fremad. Jeg oplevede meget at blive gjort forkert. Til sidst havde jeg mega dårlig samvittighed over ikke at kunne være positiv. Så nogle har jeg selv cuttet og andre har droppet mig. Derudover er der manglende viden og forståelse hvad angår skjulte handicaps, som jeg stadig lider af. Håber virkelig du kan gøre en forskel og tak for de dejlige input, der kommer i min indbakke hver dag 🙂

  2. Helene 4. april 2017 at 18:12 #

    Kære Mette.
    Det gør mig da frygtelig ondt for dig – selvom vores forældre er gamle, så bliver sorgen jo ikke mindre af den grund. Og især ikke når vi har været tætte med den der går bort.
    Dejligt at dine sønner er opmærksomme, og at du også har et par gode venner der er der for dig.
    Nej det er rigtig svært at vide, hvad det er der for andre til at reagere som de gør.
    Jeg tænker ofte at det er fordi de er bange, ikke har ressourcer, eller simpelthen ikke ved hvordan de skal håndtere situationen, eller tror at de gør ondt værre.
    Men det kan de jo ikke, sorgen er der uanset, og egentlig vel også chokket, når det er sket så pludseligt.
    Det er kun dig der på sigt kan vurdere om du vil betragte dem som rigtige venner.
    Hvis du har kræfterne til det, og gerne vil betragte dem som rigtige venner, så kan du overveje om du vil skrive til dem og takke for mailen og deres søde ord, samt at du vil være rigtig glad, hvis de en dag har mulighed for at kigge forbi.
    Jeg håber du kan komme godt igennem sorgen, og på din helt egen måde udfylde det tomme rum, hen ad vejen.
    Jeg sender dig mange varme tanker.
    Mange kærlige hilsner
    Helene

  3. Mette 4. april 2017 at 15:52 #

    Jeg har mistet min far for 14 dage siden. Han var gammel, så jeg vidste godt at vi ikke havde al tid i verden, men det skete så pludseligt, at han var væk. Vi var meget tætte, og jeg føler mig nu frygtelig alene. Der er blevet et stort tomrum. Mine sønner som bor langt væk, har besøgt mig og er søde til at ringe, og et par venner har besøgt mig.
    Men hvor ville jeg ønske at alle vennerne kom. Et par stykker har bare kondoleret pr mail, og så spørger jeg mig selv, om de er rigtige venner….
    Også tak fra mig, fordi du tager dette emne op.

  4. Helene 26. oktober 2016 at 10:06 #

    Kæreste Nette.
    Åhr det gør mig da frygtelig frygtelig ondt at høre, at du har mistet din datter.
    Det må bare være SÅ rædselsfuldt svært.
    Jeg kender godt fra min egen krise, det med at folk går over på den anden side af gaden.
    Det er bare så svært.
    TUSIND TUSIND TAK hvor er jeg glad og taknemmelig for din respons på mit indlæg.
    Det er så følsomt et emne, og derfor også så svært at skrive “det rigtige”.
    Mange kærlige hilsner og tanker
    Helene

  5. Nette Vollemann 26. oktober 2016 at 09:56 #

    Hej Hold da op hvor er det godt. Du har rammer helt rigtigt. Det var lige det jeg manglede da jeg mistede min datter.
    De fleste blev væk, eller havde travlt med at komme over på den anden side af gaden. Jeg følte og det som om jeg var besat med noget der kunne smitte. Som jeg fik at vide fra nogen senere. Jamen det var så svært, vi vidste ikke hvad vi skulle sige. Jeg var ligeglad hvad det ville have sagt, men for første gang i mit liv svare jeg nogle jeg var i klub med, som spurgte pr. brev, om der var noget de kunne gøre. Et besøg skrev jeg, jeg som eller ikke bad om noget, men ingen kom. Der er så brug for dette skridt som du tager. Tak for det.

Skriv et svar