Giv dig selv det der skal til.

Giv dig selv det der skal til, for at få mere overskud til andre.

Elsker du også at gøre andre mennesker glade, og elsker du at gøre noget for dem du holder af?

Så har vi noget til fælles vi to. Hvis du oplever at det bare er noget du gør, og at det giver dig energi, så siger jeg TILLYKKE. Der er nemlig mange der ikke oplever at de får energi af det, men derimod bliver drænet for energi.

 

Giv dig selv set der skal til

Hvordan kan det være?

For mig handler det om balance. Balancen imellem at give og få, eller give og tage.

Hvis du stadig gerne vil give noget af dig selv til andre, og gerne vil bidrage til at andre har det godt, men hører til èn af dem der synes, at det alt for ofte bliver på bekostning af dig selv, så overvej lige:

Hvad giver du dig selv, for at få overskuddet til at give af?

Hvor meget tid bruger du om ugen, på at tænke på:

  • at du mangler overskud?
  • at du mangler tid til dig selv?
Jeg møder kvinder der bruger mange tiiiimer om ugen på at have en indre snak med sig selv, og timer om aftnen (der gør at de ikke kan falde i søvn) fordi de spekulerer.
Tænk så lige på, hvor meget rart du kunne tænke på, og hvordan du ville få frigjort meget mere energi, og alt det  du ville kunne være i stand til at gøre, i alle de timer, hvor du nu bruger energi på det der irriterer, eller bekymrer dig.

Tag ansvar for HELE dig.

Jeg fik en gang spørgsmålet: hvad ville du kunne gøre, hvis du ikke hele tiden, og altid skulle være mor med stort M, hende der hele tiden tilsidesætter sig selv for familien?
Jeg tænkte lidt over det, og pludselig væltede det ud med ting jeg kunne gøre, hvor jeg også tog hensyn til mig selv – fik mere selvrespekt, og blev en meget gladere mor og ægtefælle. Det var VILDT.

Jeg elsker at være mor.

Misforstå mig ikke, jeg elsker at være mor, elsker at gøre noget for andre.
Jeg nyder og elsker at give og bidrage til andres velbefindende – det er en del af det at være mig.
Elsker at gøre alt hvad jeg kan for at min mand har det godt, og for at vise hvor meget jeg elsker ham.  Det vil jeg rigtig gerne blive ved med i al evighed.
Sagen er bare – at det kan jeg kun hvis jeg har noget at give af, og bidrage med.
Det kræver at, jeg også selv bliver fyldt op, og giver mig selv næring i store mængder.
Hvis ikke det sker, så tærer jeg på det jeg har, og til sidst vil jeg ikke have noget at give af – og hvem har gavn af det?
Giv dig selv det der skal til, så får du mere energi til andre.

Hvad skal der til?

  1. Du kan lave en liste over alt det der giver dig energi.
  2. Sæt lidt tid af i din kalender, til hver uge, at gøre nogle af disse ting.
  3. Hold fast i dine aftaler med dig selv.
  4. Forkæl dig selv.

 

Modtag mit gratis BOOST til mere selvomsorg til dig. Se her hvordan.

Læs også mit brevkassesvar til en kvinde der ikke kunne holde fast i sine aftaler med sig selv.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu.

Skriv et svar