Guide til dig der vil have en god date

Få det bedste ud af din date.

Det er DIT liv det handler om – og du har kun et.

 

Spild ikke din tid på en date, du alligevel ikke får noget ud af – du er MEGET mere værd.

Hun gik igen igen hjem efter en date, usikker og energiforladt. Havde hun igen spildt en masse tid og energi?

De havde skrevet sammen på nettet igennem noget tid, han havde skrevet mange søde ord, og virkede ret åben.

Det føltes denne gang som om, at her var virkelig det match, hun havde gået og ventet på: han så rar ud på billedet, hans fritidsinteresser passede også med hendes, og så boede han ikke alt for langt væk. Efter 1 uges skriveri, var de blevet enige om at mødes, på deres første date.

Inden mødet var hun nervøs, og spændt på samme tid – mon han ville finde hende tiltrækkende, sjov og god nok til ham?

Var styrtet hjem fra job, afleveret barn hos en veninde, hjem i bad, lægge makeup, prøvet 5 forskellige outfitt, for at finde det hun troede matchede hans stil, ud fra det profilbillede hun havde set af ham. NU skulle den have hele armen.

De havde været sammen et par timer, havde sagt farvel, uden en tydelig aftale om at ville ses igen – og hun havde ikke turde spørge, da hun nødig ville virke anmasende.

 

 

Date

I toget hjem sad hun og stirrede på mobiltelefonen, og så kom tankerne:

  • “Gad vide om han ringer igen”
  • “Han skal selvølgelig lige have lov og tænke”
  • “Åhr, han synes sikkert jeg er kedelig.”
  • “Jeg føler ikke jeg hviler i mig selv, når jeg er på date – føler mig vurderet”
  • “Han var åben og talte, ja – men kun om sig selv, spurgte ikke ind til mig”

Tag skeen i din egen hånd – og smid hensynsbetændelsen i havet.

Det er også dig det handler om. Du fortjener kun det bedste.

Jeg har siddet rigtig ofte, med kvinder i coaching, som rigtig gerne vi have en kæreste, og som har prøvet at date masser af gange.

Flere ser dating som en kæmpe udfordring, et stort arbejde, og føler sig drænet efter et stykke tid med søgninger, skriverier, afslag og cafebesøg med en potentielt interesseret. Nogle sidder og bliver modløse fordi de ikke spontant får henvendelser.

  • Har du datet et stykke tid, og er løbet sur i det?
  • Er du træt af afvisningerne?
  • Tærer det på dit selvværd, når din date ikke er en succes?
  • Træt af at du ikke får nogen henvendelser – trods din gode profil?

Der findes ikke én rigtig måde at gøre date på.

Denne guide er alene til inspiration, så du ikke længere:

  • får alt for mange ups and downs, hvis han ikke vil dig alligevel
  • kan hvile i dig selv i mødet
  • føler du spilder din tid
  • føler dig kasseret
  • har svært ved at komme ud af det igen, hvis den person du har mødt, ikke er noget for dig

Hvorfor oplever så mange, at dating dræner dem?

Det er der flere grunde til:

  • De er så opsat på at finde en kæreste, at de tilsidesætter deres egne ønsker, og værdier
  • Føler på en date, at de sidder og skal godkendes, og føler sig vurderet
  • De tror ikke de kan tillade sig, at være kræsne, med hvad det er for en kæreste de gerne vil have
  • Deres selvværd er ikke højt nok til at de hviler i sig selv
  • De har ikke i deres profil været tydelige nok, med hvad det er de ønsker
  • De gik på kompromis med deres ønsker, for at han skulle synes om dem
  • De hvilede ikke i sig selv på den 1. date, eller de første gange de mødes med den potentielle kæreste

 

Du skal jo ikke have en kæreste, BARE bare for at have en mand i dit liv 

– du skal have den RIGTIGE KÆRESTE

 

Date den rigtige

Vær tydelig i din profil:

Når du er tydelig om hvad et godt forhold er for dig, så slipper du for at skulle bruge tid på nogen der alligevel ikke vil, eller er interesseret i det samme som dig.

Hvor hurtigt skal I mødes?

Du kan forelske dig uden at have mødt ham, bare ved at læse de søde ord han skriver (hvad du ikke ved, er om han skriver det hele selv). Tænk hvis han sidder og kopierer tekst fra andre, eller får en ven eller veninde til at skrive?

Skriv et stykke tid, og så snart du bliver mere nysgerrig, så foreslå at I taler i telefon sammen. I en telefon kommer der tonefald på, han kan der fortælle mere om sig selv, og du kan stille spørgsmål. Dette havde jeg selv rigtig gode erfaringer med. Der var noget af det han sagde, og hans stemme, som jeg bare lynhurtigt kunne mærke, føltes så rigtigt.

Hvis begges interesse fortsat er tilstede, så aftal et møde.

OBS!!!!  Inden du går til telefonsamtaler, eller udenfor datingforummet, så tjek, tjek og atter tjek, at det ikke er en falsk datingprofil, du har gang i.

Hvor skal I mødes?

Mit forslag er helt sikkert at mødes et neutralt sted. Gerne en Cafe, eller en restaurant. Pas dog på ikke at vælge en dyr restaurant, hvis det får ham til at føle sig presset på økonomien (medmindre I på forhånd aftaler, at I betaler hver for sig)

I kan også vælge en park i byen, hvis vejret tillader det. Walk & Talk er en super god måde at samtale på.

Forbered dig inden din date.

Overvej hjemmefra:

Hvad vil du egentlig have ud af din date? Hvad er dine forventninger?

Hvad vil du gerne vide om ham?

Hvor langt vil du gå i dag? (hvis han nu inviterer dig hjem)

Planlæg nogle åbne spørgsmål, du kan stille undervejs, og gerne nogen som er vigtige for dig at få svar på. Det er selvfølgelig helt OK med masser af smalltalk, men du skal jo gerne gå hjem og være klogere på ham, end da du kom.

Date mødet

Hvad skal I tale om?

Stil krav, vær tydelig omkring hvad du vil, og lad være med at lægge al magten over på ham. Hvis du sidder med følelsen af at du skal vurderes eller godkendes, så er du igang med at lægge al din energi ovre hos ham.

Lider du af hensynsbetændelse, så vær ekstra opmærksom på, at du får lige så meget ud af dette møde, som du prøver at sørge for, at han gør.

Tag din energi tilbage. Hvis du føler, at du nu sidder til udstilling; Sig så evt. til dig selv: “Det er faktisk mig der skal vurdere, og godkende ham“. Så får du mere indre styrke til at være den du er, og kan bedre hvile i dig selv.

Vær positiv nysgerrig, uden at det får karakter af en jobsamtale eller et interview.

Åbne spørgsmål er dem der begynder med HV, Denne  type af spørgsmål inviterer til en samtale, og viser du er interesseret.

Eks. på åbne spørgsmål:

  • Hvad kan du lide at læse?
  • Hvad er vigtigt for dig i din hverdag?
  • Hvad betyder dit job for dig?
  • Hvordan har du det med Jazzmusik?
  • Hvad er det vigtigste for dig i et forhold?
  • Hvor længe har du boet der hvor du bor?

Læg mærke til hans svar, og spørg evt. dybere ind, hvis du har brug for det.

Det kunne være han sagde “Det vigtigste i et forhold er respekt for hinanden”, så ville jeg spørge: “Hvad mener du med respekt for hinanden, sådan helt konkret?”. På den måde bliver det ikke “bare” ord, og du bliver klogere på hans værdier.

Hold fokus på DIG

Mærk efter i din mave undervejs. Pas på dine grænser.

Hvis han udelukkende tale om si selv, så ræk hånden op, og spørg: “Hvad vil du gerne vide om mig?”

Læg mærke til om han er oprigtig interesseret i at lære dig at kende.

På vejen hjem

MÆÆÆÆRK EFTER – hvordan føles det?

Spørg lige dig selv:

Kan du se ham som din kæreste de næste mange år?

Var der nogen alarmklokker der ringede (lyt til dem og tag dem seriøst, de alarmklokker)

– det er din intuition og din mavefornemmelse der taler, sindsyg vigtigt, at du ikke ignorerer det.

– bliv specifik og konkret omkring dine evt. betænkeligheder, og ligeledes om det du oplevede som positivt ved ham.

Kan du se ham som en del af din familie?

Skal han være papfar til dine børn?

Hvilke af dine og hans værdier, stemmer overens?

Er du blevet nysgerrig efter at vide mere – og har du lyst til at se ham igen?

Hvad nu hvis?

Hvis du ikke hører fra ham igen, selvom du egentlig gerne ville, så giv dig selv en masse selvkærlighed. Hold fast i, at så er det ikke meningen at det skal være jer to.

Sund dig lidt i en periode, og saml ny energi, til den næste date.

Selvkærlighed og selvværd er det vigtigste fundament, for at du kan være den du er, hvile i dig selv, og ikke gå på kompromis.

Du skal kunne elske dig selv, for at kunne elske andre.

 

Vil du vide mere?

Læs artiklen om de Falske datingprofiler og artiklen: Guide til netdating.

Jeg vil også elske at hjælpe dig med at blive mere tydelig, både i din profil og på dine dates. Støtte dig i at finde og holde fast i din indre værdier, som er fundamentet, for at få et godt parforhold.

PS.

💐Har du nogen spørgsmål vedrørende dine dates?

💐Har du gode erfaringer du vil dele?

Skriv endelig nede i kommentarfeltet, nederst på siden.

 

Rigtig god fornøjelse med din næste date, og husk du har kun dette ene liv.

Afklarende samtale

5 svar til Guide til dig der vil have en god date

  1. Sanne. H. J. 5. april 2017 at 14:26 #

    Jeg oplever desværre ofte “det modsatte”🙁 At den mand jeg har været på date med ikke respekterer et NEJ TAK efterflg. De bliver ved og ved, og jeg er fuldt ud klar over, at mine alt for mange år i “flinkeskole” og min frygt for at såre andre, spiller ind. Så nu tør jeg stort set ikke date mere, fordi det er for svært at komme ud af igen. Jeg ved godt, at jeg måske stiller meget høje krav til en kommende kæreste. Det synes jeg også, jeg kan tillade mig nu. For jeg vil ikke gå på kompromis længere. Så hellere være alene. Mvh. Sanne.

  2. Helene 6. oktober 2016 at 09:50 #

    Hej Stella

    Det kan sagtens være at en mand også vil kunne bruge guiden, jeg har bare udtalt mig som kvinde 😄
    Men jo, der er da helt sikkert mange ting der gælder for begge parter.

    De bedste hilsner
    Helene

  3. Stella 6. oktober 2016 at 09:10 #

    men er det ikke det samme, det handler om – bare med omvendt køn?

  4. Helene 31. august 2016 at 09:39 #

    Kære Ejler

    Det kan jeg sagtens forstå.
    Jeg ved ikke som kvinde, om jeg kan lave en guide til mænd, men jeg vil da overveje det 😄
    Hvad synes du er det sværeste?

    De bedste hilsner
    Helene

  5. Ejler Matz 31. august 2016 at 09:16 #

    hvad med mændene, vi har det ikke bedre

Skriv et svar