Hvad er godt eller skidt for mig? Jeg kan ikke vælge i denne situation.

Kære Helene

Først - tak for muligheden for at skrive til dig.

Jeg blev opmærksom på din hjemmeside igår og har tilmeldt mig dine daglige boosts 🙂

Jeg vil gerne bede om et godt råd til at afklare hvorvidt noget er godt eller skidt for mig. Af forskellige årsager kan jeg simpelthen ikke selv afgøre det.

Det drejer sig om at gå til gymnastik - et opvisningshold for kvinder over 18 år (jeg er 46.) Jeg er i god form, dyrker cross-fit, springgymnastik samt underviser i Idræt, motionsgymnastik og yoga.

godt eller skidt


Jeg kender mange på holdet og har set deres flotte opvisninger og tænkte at, det vil jeg også gerne gå til. Nu har jeg mulighed for det, og prøvede for første gang i går aftes.

Det var dejligt at være sammen med "kvinderne" men mærkede en vis ubehag ved at møde instruktøren. Hun virkede kold og ligeglad med de nye på holdet (vi var tre nye.)

Opvarmning og konditionstræning var sjove, men da vi kom til at skulle lære et par serie kunne jeg ikke finde ud af det, hverken at huske hvad jeg skulle, udføre det elegant eller gøre det i den rigtige retning.
Jeg havde det som om jeg græd inden i - og efterhånden som aftenen skred frem blev jeg i dårligere og dårligere humør over at jeg var så dårlig til det.

De andre sagde at det var meget normalt at man ikke kunne i starten, de synes endda, at det var det, der var så sjovt ved det, og at de mange gange først kunne serierne et par dage inden de skulle til opvisning!

På vej hjem i bilen græd jeg, men til sidst kunne jeg ikke finde ud af hvad jeg egentlig græd over, for jeg har andre problematikker der rumler i baggrunden, som måske også gøre til at jeg ikke kan tænke klart i dette tilfælde.

Nu hvor jeg har fået det hele lidt på afstand, ser jeg to sider af sagen:

1) det er sundt at udfordre mig selv og opleve modstand Jeg skal blive bedre til at acceptere, at der er nogle ting jeg ikke automatisk kan, men at lærings/øvelsesprocessen kan være sjov.

2) det er usundt at fastholde mig selv i noget der gør mig ked af det og konstant minder mig om at jeg ikke duer.

Hvordan ser du det?

Venlig hilsen Charlotte

More...


Kære Charlotte

Du skal være så velkommen, og tusind tak fordi du har tilmeldt dig mine daglige boost, det er jeg rigtig glad for.

Jeg vil nu efter bedste evne prøve at give dig et svar på dit spørgsmål, som du forhåbentlig kan bruge til noget.

Du har selv givet nogle rigtig gode forklaringer på at det er svært for dig at vælge, så det er dem jeg vil have fokus på.

Er bægeret fyldt?

Jeg får en fornemmelse af at dit bæger flyder over lige nu. Du er faktisk selv lidt inde på det.

Du skriver at du græd på vej hjem, og at du ikke kunne finde ud af hvad du græd over fordi du har andre problematikker der rumler.

Så kunne denne modstand du oplevede (en træner der ikke virker imødekommende, og at der er noget du ikke lige kan udføre perfekt første gang) simpelthen være dråben der fik bægeret til at flyde over?

godt eller skidt


Jeg er helt enig i at det er sundt at udfordre sig selv og opleve modstand. Det kræver bare at du er i overskud når du gør det. 

Når du er i overskud vil du have nemmere ved at se det logiske i at du ikke automatisk kan alting første gang, især når det er svært. Du vil helt sikkert også have nemmere ved at acceptere, at der er nogle ting du ikke automatisk kan første gang du prøver det. På den måde kan lærings/øvelsesprocessen blive positiv for dig, tror jeg.

En lille tankeleg: Prøv lige at udforsk dine egne overbevisninger om det med ikke automatisk at kunne alting første gang:

Du underviser selv: Kan dine deltagere automatisk huske det hele efter første gang? Jeg gætter på at det kan de ikke – hvad tænker du om dem?

Og ja, du skal også overveje hvad der er vigtigst: Er det resultatet eller er det samværdet, og processen?


Fastholde sig selv i noget der er usundt.

Jeg er også enig i at det er usundt at fastholde dig selv i noget der gør dig ked af det, og konstant minder dig om at jeg ikke duer.

Jeg ville aldrig selv blive i noget hvor jeg konstant ville blive ked af det.

Men jeg tænker ikke, at du ikke duer til dette her, og slet ikke at det vil være noget der er konstant.

Jeg tænker at der er noget du skal lære, og med din baggrund som underviser indenfor idræt, og alle de andre kompetencer du har indenfor yoga, cross-fit og motionsgymnastik, så tror jeg på at du kan lære det.

Mit gæt er at hvis du selv, inden du overhovedet meldte dig til, havde en ide om at det ville du aldrig kunne lære, så havde du nok ikke meldt dig til.

godt eller skidt


Så i dit inderste tror jeg på, at du ved at det godt kan lade sig gøre. Dog som jeg skriver længere oppe, du skal være i overskud for at lære det.

Vedrørende instruktøren. Hvis hun virkede kold og ligeglad med de nye, så er det i hvert fald ikke noget personligt imod dig, når I var 3.

Overvej hvad der er vigtigst:
At være med og have det sjovt sammen med de andre kvinder, eller instruktørens opførsel.

Og hvis det er de ”nye” hun er sådan overfor, så går det jo måske over når du har været der et par gange, og ikke længere er ny. 
Hvis du vælger at fortsætte, så hold fokus på det der er det vigtigste for dig.


Godt eller skidt for dig?

Charlotte jeg håber jeg med mine tanker har hjulpet dig lidt nærmere, om dette hold er godt eller skidt for dig.
Jeg håber du får taget hånd om de andre problematikker der rumler hos dig, så du kan finde overskuddet til at turde være med til noget, som du inderst inde tænker kan være rigtig sjovt.

Du skal give dig selv rigtig meget omsorg, og selvkærlighed.

Du får mange tanker og kærlige hilsner fra mig.

Helene Rosendahl Hillersdal.


Modtag dit daglige boost

Mangler du også overskud, og mere omsorg for dig selv?

Så er du også velkommen til at kigge her og se hvad de daglige boost går ud på.

Klik lige her.


Ingen kommentarer endnu.

Skriv et svar