Dit selvværd har betydning for hvordan du bor.

Dit selvværd kan påvirke din bolig

og din bolig kan påvirke dit selvværd.

Hvad kan du gøre….?

Dit selvværd

Glæder du dig til at komme hjem, og har du det rart, når du sidder hjemme i din egen stue?

Det er ikke kun, når du er ude iblandt andre, at dit selvværd og din selvtillid er vigtigt.

Hvis du ikke oplever, at du har nogen værdi, og ikke synes at du fortjener det bedste, hvorfor så gøre noget godt for dig selv? Hvis dit humør er nede – så vil det også betyde noget for dit hjem.

Det er desværre sådan mange ubevidst har det.


 

Det kan gå flere veje med din bolig, hvis dit selvværd halter:

dit selvværd

1. “Det er lige meget” – modellen

  • Du lader måske ofte stå til.
  • Synes egentlig godt, at der kunne trænge til en kærlig hånd.
  • Flere småting burde nok repareres.
  • Et par nye puder, lidt blomster og stearinlys ville hygge, og få stuen til at føles rar, når du kom hjem.
  • Du får ikke gjort så meget rent, som du synes du burde.
  • Heller ikke købt den buket blomster der ville løfte humøret og pynte i stuen.
  • Åbner du dine skabe og skuffer, så bliver humøret ikke bedre – der kunne lidt sortering måske være på sin plads.
  • Du ved godt, at det faktisk ikke ville tage så lang tid, hvis du først kom igang, men får tanken, “hm det kan vel være lige meget”, men NEJ, DET KAN DET IKKE.

 


 

2. “Skuffe” – modellen

  • Din bolig har det perfekte udseende på overfladen, men lukker du skuffer og skabe op, så afsløres dit sande jeg.
  • Du har brug for at det ser perfekt ud, men orker ikke at gøre det.

 

Susan skriver:

“Jeg har i mange år mens børnene var små, forsøgt at leve op det det de andre forventede af mig…

Løb altid mega hurtig specielt mht til det huslige og børnene. Der var ingen der skulle sætte en finger på noget eller på mig….

Det kan man jo ikke leve med i længden, derfor fandt jeg en mellemløsning. Et perfekt hus med mange skab og skuffer….Så var det let og hurtigt, at gemme alt væk og alligevel være perfekt….Ikke en holdbar løsning i det lange løb….

Kampen om at være perfekt en kamp jeg har taget med fra “barndommens gade”… En kamp om at føle sig værdsat som den man er og ikke som den andre ønsker man skal være…

En kamp man ikke kan vinde med mindre man tager fat i det indre selvværd.”

 

 

dit selvværd

3. “Perfektionist” -modellen 

  • Du har pinlig orden i alle skuffer og skabe, intet ligger forkert.
  • Du støvsuger, og gør rent konstant, for at det skal være så perfekt som muligt.
  • Du stresser ofte over det. Tiden du bruger på, at det hele skal se fantastisk ud, går fra hyggestunder og kvalitetstid med familien.
  • Du nyder det ikke, men holder fast i at det er jo nødvendigt, og INGEN, skal kunne banke på døren, og bagefter kunne sige, at det ikke funkler og stråler hos dig.
  • Du kan måske finde dig selv med en karklud i hånden, og begynde at tørre bordet af, næsten før familien er færdig med at spise.
  • Du sidder sjældent stille, og hvis du ser lidt støv, eller en krumme, så rejser du dig straks og fjerner den.
  • Hvis puden har en fold, så styrter du hen og retter på den.

 

Hvis du kan genkende 1. “Det er lige meget” – modellen

Så kan det være fordi du ubevidst ikke føler du fortjener bedre.

Det er en nedadgående spiral, hvis du ikke giver dig selv mere af det du har brug for, for at opleve mere nydelse – og styrke selvværdet.

Hvorfor er det sådan?

  • Mennesker med lavt selvværd forkæler sjældent sig selv
  • De fortæller ikke sig selv, at de fortjener noget der er bedre
  • Stiller ikke store krav
  • De kan have svært ved at finde energien til, at gøre det er skal til, for at få det bedre.

Du må selvfølgelig bo som du vil, det skal jeg absolut ikke bestemme….og jeg taler ikke om at du nødvendigvis skal ud, og bruge en masse penge.

Jeg synes bare, at du skal kigge dig omkring i dit hjem, og spørge dig selv. “Trives jeg her?” “Hygger jeg mig?” “Glæder jeg mig til at skulle hjem i min stue?”  og “Har jeg det godt, når jeg lukker skuffer og skabe op?”

Hvis ikke, så overvej:

  • Hvad skal der til, for at du kan nyde at være i dit egen stue?
  • Lav en lille liste over de ting du kan tænke dig at ændre på. (Store som små ting)
  • Hvilken lille ting kunne du starte med, som ville vise, at du gør noget som gør DIG rigtig glad?

Når du gør det der skal til for at nyde, at sidde i din sofa, se dig omkring i stuen, se TV, læse, strikke eller sidde ved computeren, så viser du dig selv at du værdsætter dig selv, og det øger dit selvværd.


 

 

Jeg lover dig, at selv små ændringer, kan have stor virkning.

Hvis du kan genkende 2. “Skuffe” – modellen:

Så kan det være fordi, du har det ligesom Susan. Her er løsningen som Susan skriver – tag fat i dig selv og styrk din egen værdi og dit selvværd.

Spørg dig selv: “Hvad forventer jeg af mig selv, og hvad har jeg det godt med.? ”

 

Hvis du kan genkende 3. “Perfektionist” – modellen:

Så kan det være det er perfektionisten i dig, der styrer dig. Du lider måske også af rengøringsvanvid.

Hvis du ikke hele tiden lever op til overbevisning om, at alt skal være perfekt, så kommer den indre kritiker og hagler dig ned – og det påvirker dit selvværd

Hvis du ikke hele tiden sørger for at ALT ser ud som det skal får du dårlig samvittighed.

Hvorfor er det sådan?

  • Du lever dit liv, ovre i de andre, og har fokus på hvad de tænker og mener om dig?
  • Du har brug for kontrol.
  • Du er styret af dine ubevidste overbevisninger om, at hvis ikke alt er perfekt, så er du ikke god nok.

Igen vil jeg påpege, at du selvfølgelig skal gøre det du har det bedst med. Hvis du har det godt med din rengøring, så go on, men hvis du synes det er for anstrengende, og slet ikke nyder det, så STOP OP.

Hvis du har så travlt med at styrte rundt, så du ikke oplever, at du reelt har tiden til at sidde og nyde din stue, så STOP OP.

Hvis ikke, så overvej:

Spørg dig selv:

  • “Nyder jeg at gøre alt det jeg gør, for at her skal se ud som der gør?”
  • “For hvis skyld gør jeg det?”
  • “Hvad får jeg ud af det?”

Kunne du støvsuge, vaske gulv, eller tørre støv af, et par gange mindre om ugen, end du gør nu?

Kunne du overveje engang i mellem at beslutte dig for, at gøre noget du virkelig godt kan lide, i stedet for at gøre rent?

Hvilken ny overbevisning har du brug for at holde fast i, for at slappe en lille smule mere af, i dit eget hjem?

En lille ekstra detalje som Trine skrev:

Jeg ser, det også kan være omvendt … at man ikke har selvværd nok til at være stærk i en rimelig diskussion eller en svær, latent konflikt med sin partner, at man så vælger at nusse rundt, rydde op, købe ind til huset, få det til at se pænt ud – altså som overspringshandlinger …

 

Selvværdets betydning for din bolig

Humørets betydning:

Flere som jeg har spurgt, har følgende udsagn om humørets betydning for, hvordan der ser ud derhjemme:

Siif Nielda Floor skriver:

“Jeg har de sidste 2 år arbejdet rigtig meget med mig selv.

Styrket mit selvværd og fået nye overbevisninger… Det giver mig lyst til at sortere og rydde ud i alle de ting jeg ikke har “et forhold til” eller brug for.

Med mit “nye jeg” vil jeg gerne have mere luft omkring mig på hylder og i skuffer mm.”   


Rikke skriver:

Jeg tænker , at mit hjem afspejler mig og mit humør meget godt …

Jo dårligere mit humør er, jo mindre energi har jeg og jo mere roder her … Så ” gemmer ” jeg mig og ønsker ikke gæster … Hvilket så bliver en rigtig ond cirkel …

For mit rod stresser mig og jeg kan bare slet ikke fordrage at være i det …. Kan næsten blive fysisk dårlig og dermed minus på energien ….

Har jeg det derimod vildt godt … Så nyder jeg at nusse omkring i mit hjem … At gøre det hyggeligt … Jeg er meget social og elsker at have gæster … Og så kan jeg sagtens ” se igennem fingre med ” om der lige mangler en opvask , eller puderne ikke vender rigtigt i sofaen 🙂

 



Gratis elller billig vej til selvtillid og selvværd

 Jeg ønsker af hele mit hjerte:

  • at du vil øge dit selvværd, så du oplever at du fortjener det bedste.
  • at du kan finde gnisten til at ændre på din bolig, så du både bliver i bedre humør, og øger selvværdet.
  • at du kan finde balancen, så du kan glæde dig til at komme hjem, og så du kan glæde dig over at sidde i din egen stue.
  • at du bliver din indre kritiker kvit.

 

Indre kritiker

 

 

button-3

PS:

Jeg vil også gerne anbefale dig, at læse bogen: “Ryd op i dit rod” af Karen Kingston

eller bogen: Farvel rod – hej frihed af Lena Bendtsen.

Har du en mening om dette emne, så skriv gerne en kommentar nedenfor.

7 svar til Dit selvværd har betydning for hvordan du bor.

  1. Helene 20. oktober 2016 at 08:54 #

    Kære Lone

    Hvor er det dog en rigtig god ide med sådan et system – det er så vigtigt at vi gør noget godt for os selv, som virker 🙂

  2. Lone 18. oktober 2016 at 11:03 #

    Jeg er et rigtigt dygtigt rodehode… og derfor kan der hurtigt opstå meget rod. Og jeg kan blive så sur på mig selv.. Jeg lavede et system, fordi roiet således er nemmere at ” holde nede ” . Så ,..torsdage og fredage er ” rydte op, vaske tøj og gøre rent dage . Dels så blir jeg ikke så sur på mig selv, dels er rodet til at overskue. Og …WOW , en dejlig weekend . Bum… rigtigt fedt. (-:

  3. Mette 25. juli 2015 at 10:53 #

    Lige i øjet, ser mig selv i alle tre.
    Har svært ved at komme videre…

  4. Mette 9. februar 2015 at 22:52 #

    Lige i øjet, Helene!

  5. Jamina Winther 8. februar 2015 at 09:00 #

    Hej Cityprinsesse 🙂 Så fik jeg også læst 🙂 Jeg kan sagtens genkende mig i alle 3 MEN sådan forholder det sig ikke mere. Jeg elsker min bolig, elsker indretningen og energien i vores hjem. Her roder som regel ikke, og gør der så bliver det ryddet op. Har boet forskellige steder i mit liv og det er først i dette hjem at rod ikke forekommer som de andre steder. Så egentlig kan jeg ikke placere mig i nogle af de 3 kategorier mere hi hi. Det føles Så dejligt

  6. Helene 20. januar 2015 at 09:10 #

    Kære Cityprinsesse.
    Tak 🙂 – ja og det skriver jeg, fordi jeg jo ikke ved hvordan alle andre har det 🙂 og der findes jo mange varianter og niveauer af selvværd 🙂 Jeg har bar prøvet at kigger på 3 vinkler, som det kunne se ud 🙂
    Kreativt rodehoved, lyder hyggeligt – og det er da pragtfuldt at du trives det med – og hvis du ikke har nogen problemer med, at dine gæster ser lidt forskelligt rod – så er det jo helt fint 🙂

  7. Cityprinsessen 20. januar 2015 at 06:28 #

    Hvor er det dejligt befriende at du kræver KAN, så det ikke gælder altid, for selv er jeg et rodehoved, men jeg er et kreativt rodehoved, jeg rydder det ikke op, før end jeg er færdig, ellers ødelægges mit flow. så uventet gæster vil få lidt forskelligt rod at se 🙂

Skriv et svar