konfliktsky?

Angst og selvværd.

Når angst og selvværd påvirker hinanden.

   angst og selvværd

Lise taler åbent ud om sin angst.

Jeg blev dybt berørt af Lise Krygers historie, da jeg fik lov til at lave et interview med hende.

Lise var 15 år da hun fik sit første angstanfald, og hun anede ikke hvad det var der skete. Lise havde lavet en fødselsdagsgave til sin ven.

Gaven blev beundret, og opmærksomheden omkring Lise gjorde, at hun for første gang i sit liv oplevede et angstanfald.

Ikke bare en følelse af lidt ubehag ved at komme i fokus, men et anfald, hvor kroppen er i total panik, og det eneste hun kan fokusere på er, hvordan hun skal flygte fri af situationen.

Lise var helt uforstående for det der skete med hende, hun skjulte det, så godt hun kunne. Da der ikke fandtes internet, kunne Lise heller ikke blive klogere på hvad det handlede om.

Oplevelsen gjorde at Lises usikkerhed voksede, og selvværdet og selvtilliden smuldrede, og Lise oplevede at, angst og selvværd hang sammen.

Det betød endvidere at Lise isolerede sig fra at, deltage i sociale aktiviteter, såsom samvær med veninder, eller shoppe i gågaden. Det gik også udover hendes skolegang.

Først flere år senere fandt Lise metoder og teknikker til at tackle sin angst, især da hun opdagede Fobiskolen.

Hvad er angst egentlig ?

Angst er en meget almindelig lidelse i Danmark. Det kan være invaliderende.

Der findes forskellige former for angst: Social angst, bekymringsangst, OCD, sygdomsangst, panikangst, agorafobi og enkeltfobier.

Vigtigt: Angst er en naturlig reaktion når der virkelig er en reel fare på færde, dvs. det at vi kan reagere med angst, kan sikre vores overlevelse, så det kan vi slet ikke undvære.

Det bliver dog et problem, når man reagerer uhensigtsmæssigt i situationer, hvor der IKKE er en reel faretruende situation, såsom at gå på posthuset, være iblandt flere mennesker på samme tid, eller sidde til et forældremøde på børnenes skole.

Alle de tre nævnte situationer kan udløse angst hos Lise fortæller hun.

Kroppen sættes i alarmberedskab, og gør sig klar til at kæmpe eller flygte.

Almindelige symptomer ved et angsanfald er hjertebanken, rysten, og svimmelhed på grund af en hurtig og overfladisk vejrtrækning.

De fysiske symptomer vil være ledsaget af psykiske symptomer som en følelse af rædsel, tankemylder, og billeder der hele tiden viser skræmmende scenarier af “fremtidige hændelser”.

Angstanfald kan ofte udløses af en stresstilstand og det sker også indimellem for Lise.

 

Angst og selvværd

Hvordan hænger angst og selvværd hænger sammen ?

Lise fortæller:

Afhængigt af hvor længe angsten har præget ens liv, kan det påvirke ens selvtillid og dit selvværd.

Har man lavt selvværd, så er der chancer for at det kan være med til at man udvikler angst. Mennesker der får angst har ofte i forvejen et lavt selvværd, men det kan også opstå hos mennesker med et godt selvværd.

Får du angst allerede som barn, er det især svært, fordi man kan blive usikker på om hvem man egentlig er.

De er som en ond cirkel. Får du et angstanfald bliver du endnu mere usikker, og det påvirker selvtilliden. Så angst og selvværd påvirker hinanden gensidigt.

 

Hvad kan du selv gøre, hvis du lider af angst?

Dit selvværd har brug for egenomsorg, altså du skal tage dig kærligt af dig selv.

Lises bedste råd er:

  • Søg hjælp.
  • Sørg for at få din søvn.
  • Lær alt om hvad angst er.
  • Kognetiv terapi.
  • Mindfulness.
  • ACT (acceptance and commitment therapy)
  • Fortæl hvordan du har det. Sæt ord på, sig det højt. Sig det til mindst en der kan støtte dig.

 

Når eller hvis du får et angstanfald.

Når du kender teknikkerne og har øvet dig, kan du træne dig til at slippe angsten inden den for alvor tager fat.

  • Hold fokus på det du er i gang med ( lytte til de andre du er sammen med, mærke stolen du sidder på, eller hvis du står ved kummefryseren i supermarkedet, så stik hånden ned i kummefryseren og mærk kulden)
  • Sig det evt. højt.
  • Fortæl hvad du har brug for.

 

Hvad kan du gøre i forhold til dine omgivelser, hvis du lider af angst?

Det kan give en skam og skyldfølelse, over ikke at kunne være en del af samværet.

  • Hold hele tiden være fokus på at være interesseret i at være en del af de andre.
  • Vær åben omkring hvordan du har det og kan få det, og sig tydeligt hvad du har brug for, selvom det kan være svært.
  • Vær ansvarlig for din egen angst.

Hvad kan du gøre, hvis en i omgangskredsen får et angstanfald?

Sommetider vil omgivelserne ikke opdage det, fordi den person der har angst gør ALT for at skjule det.

Andre gange kan du opleve at den person med angst reagerer ved at være lidt forvirret, rødmer, ryster på stemmen, ryster eller græder.

  • Anerkend tilstanden, og hvordan personen har det.
  • Vær nærværende og tilstede.
  • Spørg hvad du kan gøre, som vil hjælpe.
  • Lad være med at bagatellisere.
  • Lad være med at sige: “tag dig sammen”, eller sige at der ikke er noget at være bange for. Det ved personen godt, men er angst alligevel. Det er ikke personens fornuft der fejler noget, det er følelserne der tager over.

Har du oplevelser med angst og selvværd, du har lyst til at dele? Har du måske andre gode forslag til hvad man kan gøre hvis man har angst, eller en person i omgangskredsen har angst?

 

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om angst, og hvordan Lise Kryger har tacklet sin angst, så vil jeg stærkt anbefale dig at kigge ind på Lises website Slipangsten.dk Her ligger der masser af viden, og værktøjer du kan bruge.

Læs også Anerkendelse giver højere selvværd.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.