Arbejdsglæde kan du få meget mere af.

Hvordan er din arbejdsglæde, og hvad er vigtigt for at opnå den? Test dig selv, og få ideer til hvad du kan gøre.

 

Arbejdsglæde

 

Hvad er arbejdsglæde?

Det er selvfølgelig helt individuelt, hvad der er arbejdsglæde, for andre og for lige præcis DIG.

Arbejdsglæde er den FØLELSE du har, både når du tænker på dit job, og den følelse du har, når du udfører dine arbejdsopgaver.

For mange mennesker er arbejdsglæde lig med, at få anerkendelse for deres arbejde, og at GØRE EN FORSKEL, beskæftige sig med noget der giver mening.

Arbejdsglæde er SUPER VIGTIGT, for at forebygge stress.

Travlhed, brok, konflikter samt manglende ros og anerkendelse, er de helt store “arbejdsglædedræbere”.

Der er dog flere ting der skal til for at få den gode følelse.

 

Dette er vigtigt!

Faktorer der indgår i følelsen af arbejdsglæde:

  1. Anerkendelse og blive værdsat, for det arbejde du udfører
  2. Dine relationer til dine kolleger
  3. Kommunikationen med dine kolleger
  4. Dit faglige samarbejde, omkring de daglige arbejdsopgaver
  5. Mængden af dine arbejdsopgaver
  6. Hvilke arbejdsopgaver du har
  7. De fysiske rammer du arbejder i
  8. Dit forhold til  din ledelse
  9. Din faglige udvikling
  10. Tillid og respekt imellem dig og dine kolleger
  11. Dit Selvværd og din selvtillid
  12. Din indflydelse på dit arbejde
  13. Organiseringen af dit arbejde
  14. At du føler, du gør en forskel
  15. Balance imellem dit arbejdsliv og dit privatliv

 

arbejdsglæde

Få endnu mere glæde på jobbet:

 

  1. Overvej de 15 punkter, èt for èt, og vurder på en skala, fra 0 – 10 hvor tilfreds du er på dét område. (10 er det bedste)
  2. Tænk nu over, hvad der skal til, på hvert enkelte område, for at du kan blive tilfreds til et 10 tal.
  3. Tænk over hvilke muligheder du selv har, for at skabe disse forandringer (Hvad kan du gøre? – Hvad har du brug for? )
  4. Sæt dig derefter nogle helt konkrete mål, for hvad du VIL gøre.

Det er muligt du er så utilfreds, at du vurderer at du slet ikke skal blive på din nuværende arbejdsplads.

 

 

Arbejdsglæde

Ideer:

Er der derimod nogle enkelte områder, hvor det halter, så sæt dig selv i førersædet for at arbejde dig op mod fuld tilfredshed.

Skriv punkterne ned, som du er utilfreds med, og beslut dig for at tage en snak med dine kolleger, leder eller tillidsrepræsentant.

Tag evt. et af punkterne op på næste personalemøde, eller gruppemøde.

Overvej på hvilke områder du reelt har mulighed, for at ændre på de vilkår der er. Brug din energi på at skabe forandringer, der hvor det er realistisk.

Det andet er spild af din energi – og du vil kæmpe som en der tror, hun kan få solen til at skinne, når det regner. Det vil ende med at du brænder ud.

Gør noget for dig selv:

  • Lær at sige til og fra, på en god og respektfuld måde
  • Arbejd med din egen selvtillid og dit selvværd
  • Lær også at anerkende dig selv, så behøver du ikke hele tiden søge ros og bekræftelse fra de andre.
  • Find ud af hvad du konkret har brug for, for at få mere faglig selvtillid
  • Søg de kurser, som vil udvikle dig fagligt
  • Brug energi på de kolleger hvor du oplever en god relation

Gratis: TEST din arbejdsglæde lige her:

Test din arbejdsglæde1

 

 

 

 

 

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.