Kæreste var straffende og kontrollerende.

kæreste var straffende og kontrollerende

Hej

Jeg har netop afsluttet et 3 årigt forhold. Det var super godt i korte perioder og problematisk i længere. Min kæreste var straffende og kontrollerende og jaloux. 18 år ældre end jeg. Jeg blev alt for længe i det.

Vidste det med min hjerne, men mit hjerte skreg på ham. Hvad skal jeg gøre for ikke at gentage samme mønster?? Blive i noget som ikke er godt for mig !

 

Kære du.

Først et stort tillykke med at du nu er ude af det forhold du beskriver .

At dit ”hjerte skreg” på ham, kunne handle om nogle behov du troede han kunne dække hos dig, og nogle behov, som du jo selvfølgelig stadig har, nemlig behovet for kærlighed og anerkendelse. Dette kan vi mennesker slet ikke leve foruden.

Problemet er hvis det hele skal dækkes af andre – så har vi virkelig en udfordring.

Vi har alle brug for kærlighed og for anerkendelse. Ingen kan dog give os det vi ikke er klar til at tage imod, fordi vi måske ubevidst ikke synes vi fortjener det. Det starter alt sammen hos dig selv.

Mønstre handler om ubevidste overbevisninger.

Når din kæreste var straffende og kontrollerende – handle det også om nogle møsntre, du måske ikke selv har været bevidst om.

At undgå, og bryde, uhensigtsmæssige mønstre, (mønstre, som f.eks. at du lod dig straffe, kontrollere, og ikke satte grænser for hvad du ville være med til) handler om dit selvværd, og der er derfor et indre stykke arbejde du skal gøre.

Når du får sat nye standarter for hvad DU vil med DIT liv, bliver bevidst om dine overbevisninger, styrker dit selvværd, din selvopfattelse, og sætter grænser, så kan du bryde de gamle mønstre.

De gamle mønstre:

Du kan starte din forandring med, at blive bevidst om dine overbevisninger, og hvilke “negative” mønstre, du vil ændre på. Vi kan nemlig ikke ændre det vi ikke er bevidste om.

Alle de ubevidste mønstre og overbevisninger skal gøres bevidste, hives frem I lyset, så du kan kigge på dem, og forholde dig til dem.

Du kan gøre følgende:

Overvej, hvilke tanker du havde, da du var i det tidligere forhold. 
Hvad var det der fik dig til at blive, selvom din hjerne sagde dig at du skulle gå?

Det kunne f.eks.være nogle tanker/overbevisninger om at:

  • man ved hvad man har, og man ved ikke hvad man kan få
  • lidt kærlighed er bedre end slet ingn kærlighed
  • hvis jeg bare anstrenger mig lidt mere, så vil han nok ændre sig
  • eller lign.

Skriv dine ”gamle” overbevisninger ned.

Nye mønstre.

Ønsker du virkelig at lave en forandring, så er det også nødvendigt at vide hvad det er, du vil have i stedet for.

Hvilke tanker og mønstre vil støtte dig i et nyt parforhold?

Det kunne f.eks. være tanker som:

·     Jeg fortjener noget bedre.

·     Jeg er værd at elske, for den jeg er.

Skriv alle de tanker ned, du kunne tænke dig at have med I dit nye forhold.

Derefter er det tid til at erstatte de gamle mønstre og overbevisninger, der skal være i dit liv.

Tanker og overbevisninger der skal hentes frem, mange gange om dagen i den første tid, således at de bliver et nyt mønster.

Handling skaber forvandling.

Nå du har besluttet dig for hvilke nye mønstre, du vil integrere I dit liv, så er det vigtigt, at du GØR noget andet end det du gjorde før.

Du skal arbejde med dit eget selvværd og din selvtillid.

Opsøg mennesker, der har brudt mønstre, og som har de overbevisninger og mønstre du kan tilslutte dig. Det vi fokuserer på, får vi nemlig mere af.

Jeg vil ønske dig al mulig held og lykke både med at skabe nye mønstre, og med et nyt parforhold, med masser af kærlighed, som du fortjener. Ønsker du hjælp til at bryde dine mønstre, er du altid velkommen til at kontakte mig igen.

Jeg vil også henvise dig til dette indlæg om at skabe effektive forandringer.

 

 

Går du også og tumler med et problem, så skriv til min brevkasse

Brevkasse

 

1 svar
  1. Silje
    Silje says:

    Jeg er enig i svaret. Det handler om selvværd og dermed osse om grænsesætning. Der er en grund til at man finder sig i dårlig behandling. Logisk set ved man det godt. Men det gør ingen forskel. Derfor mener jeg heller ikke det er tankerne og de rationelle overbevisninger, der vil gøre den store forskel at få ændret. Det er snarere fornemmelsen af sig selv. Konstant og vedvarende iagttagelse af de kropsligefornemmelser og dermed følelserne som opstår hele tiden og i særdeleshed når mam oplever noget som trigger én. Kroppen vil respondere herpå. En opmærksomhed på dette og de følelser der løbende opstår vil styrke accepten af disse og dermed sig selv og derfor grænsesætningen. Når det så
    er sagt. Så kunne det tyde på, at en partner der er jaloux, kontrollerende og straffende er i en temmelig problematisk kategori som ikke hører helt normale mennesker til. De skaber en dynamik og afhængighed i parforholdet som er helt særlig og skal håndteres derefter. Det er en særlig kaliber og en speciel håndtering der skal til for at hele herefter.

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.