Helene Rosendahl Hillersdal

Cancer eller chancer?

Alt omkring mig gik i sort, og jeg gik i sort. ”Det er cancer, men der er gode chancer” sagde overlægen.

Det var d. 13 december 2005, hvor jeg fik konstateret cancer i livmoderen.

Vildt mange tanker gik igennem mit hoved. Ville jeg overleve, hvad med mine børn – hvordan skulle de klare sig? – dagene inden operationen var lange og rædselsfulde, med masser af tanker og refleksioner.

Jeg har altid været hende der sørgede for de andre, hende (sygeplejersken) der plejede og passede de syge. Nu var det mig der blev den svage, og jeg kunne intet gøre….vrede, tristhed, stædighed, frygt, tro og håb – ja mange følelser væltede igennem mig, og jeg følte mig ikke engang syg !

Jeg skulle igennem både jul (hvor jeg også har fødselsdag) og nytår inden d. 2. januar oprandt. Ville jeg opleve flere jule- og nytårsaftner og ville jeg nå at fylde 50 næste jul?

Jeg fik den fantastiske besked, fem dage efter operationen, at jeg ikke behøvede efterbehandling, men selvfølgelig skulle kontrolleres tæt de næste fem år.

Jeg fik gode chancer for at leve videre.

Hver gang jeg skulle til kontrol kom frygten væltende tilbage med fuld styrke, for ville det nu også denne gang, være et godt svar?

Jeg glemmer aldrig min 50 års fødselsdag, hvor jeg sad med en dyb følelse af taknemmelighed, over at få lov til at opleve den.

Siden hen er jeg blevet mormor 2 gange, og jeg er blevet gift igen. Flere store livsændringer som jeg har fået lov til at opleve.

Jeg var heldig, i foråret 2011 blev jeg erklæret helt rask.

 

Denne periode i mit liv, gav mig atter engang mange tanker om mit liv.

For hver gang jeg fik et godt svar ved kontrollen, følte jeg at jeg fik livet foræret igen.

Dette bevirkede at jeg nu så på min tilværelse med helt andre øjne.

Rosnarkomani

Hvad skulle alle disse muligheder bruges til?

Jeg oplever i dag at livet har givet mig så mange chancer for at få lige præcis det liv, jeg gerne vil have, og jeg tager alle chancerne, udfordrer livet, og vælger det der er vigtigt, og giver størst mening for mig.

Hver dag sørger jeg for, at huske på hvad jeg har at være taknemmelig for.

Jeg opfatter ikke livet som en selvfølge. Jeg husker at fortælle mine kære, at jeg elsker dem.

Jeg sørger for at mærke mig selv, og give udtryk for hvad jeg gerne vil, og hvad jeg ikke vil.

Jeg vil sørge for at den dag mit liv er færdigt, så har jeg ikke noget jeg fortryder, at jeg ikke gjorde, eller fik sagt………..

  • Livet er for kort til dårlige relationer!
  • Livet er for kort til dårlig mad, dårlige håndklæder og dårlige sko!
  • Livet er for kort til uvenskab og skænderier!

Livet er i det hele taget for kort, til ikke at udnytte alle de chancer og muligheder der gives, for at udnytte det fuldt ud – og gøre det du vil.

Ja, jeg fik cancer men også nye chancer – og jeg tog dem, og udnytter dem hver dag!!

Jeg tænker rigtig meget på de der har mistet en af sine kære, til canceren…..

2 replies
  1. Helene
    Helene says:

    Kære Charlotte
    Tusind tusind tak for din feedback på mit indlæg, og tak fordi du følger mine indlæg på FB 🙂
    Jeg er meget smigret over at du vil bruge nogle af mine ord 🙂
    Tusind tak for din direkthed og din rettelse – jo selvfølgelig, det er hermed stavet rigtigt nu 🙂
    Knus fra Helene

  2. Charlotte Grønberg
    Charlotte Grønberg says:

    Jeg er blevet rørt over din historie. Jeg har mistet venner og familie til canceren – og i en alt for tidlig alder.

    Jeg har tilladt mis at skrive dine 3 livet er for kort til… på min facebook profil – det kan ikke siges bedre.

    Jeg har et lille forslag – jeg undskylder for min direktehed, men sådan er jeg.

    Du skriver:

    Ja, jeg fik cancer men også nye chancer – og jeg tog dem, og udnytter dem hver dag!!’

    LAD OS KÆKKE CANCEREN.

    Skulle det ikke retteligt være KNÆKKE.

    Tusind tak for dine inspirerende indslag på FB – de beriger min dag.

    Knus Charlotte

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.