Charlotte siger hvad hun mener.

Jeg har inviteret en kvinde, der siger hvad hun mener, som gæst på min blog.

Bl.a Charlotte, som her besvarer nogle spørgsmål om hvordan hun tænker omkring det.

 

Charlotte har du altid sagt hvad du mente? Hvis ikke, hvad fik dig til at begynde på det?

Mit umiddelbare svar er ja, men det er nok ikke helt sandt. Jeg var dog ikke særlig gammel før jeg besluttede mig for at være ærlig og ligetil. Grunden til jeg tog denne beslutning var, at jeg ofte brugte meget tid på at tænke over, om jeg nu havde gjort nogen kede af det, sagt for meget, sagt for lidt. Derfor tænkte jeg. Hvis jeg siger, hvad jeg mener, så kan jeg også i højere grad gå ud fra andre også gør.

Hvilke positive og negative konsekvenser har det haft for dig at sige din ærlige mening?

Positive konsekvenser er, at folk ved, at de altid får et ærligt svar hos mig. Det giver tryghed, og mange nyder at spørge mig til råds, netop fordi de får et ærligt svar. Negative konsekvenser er, at jeg er blevet kaldt dominerende, lidt for ligefrem og lign. ting, men det tager jeg nu ikke så tungt. Det andet vægter højere.

Hvilke overvejelser gør du dig, når du skal sige din ærlige mening?

Jeg venter på, at folk selv spørger om min mening. Der er ingen grund til at rende rundt og ytre sin mening konstant. Når jeg så er blevet spurgt, tror jeg faktisk ikke jeg gør de store overvejelser. Jeg mærker efter, hvad jeg tænker omkring det adspurgte og så får folk min mening.

Hvad gør du/ svarer du, hvis mennesker bliver kede af det, eller sure, når du siger hvad du mener?

Det oplever jeg faktisk ikke så tit, men de gange det er sket, har jeg sagt at jeg var ked af, hvis jeg var for direkte, men at de jo selv spurgte om min mening. Og så gør jeg det altid klart, at jeg på ingen måde har svarene på alt. Mine svar er nødvendigvis ikke dine svar.

Hvordan mener du, at man kan lære at tackle sin frygt for andres reaktion, når man vil sige hvad man mener?

Tja..Hopper ud i det, og opdager at der ofte ikke sker det, man frygter. De fleste kan faktisk godt lide at være sammen med personer, hvor der er klare grænser. Nogen vil reagere, nogen vil ikke. Det er lidt en del af livet.

Hvad er dit bedste råd til mennesker der ikke tør sige hvad de mener?

Jo før jo bedre. Stå op for dig selv. Stol på dig selv. Verden har brug for dig og alle dine sider. Også dem du måske ikke lige er så stolt af. Sig din mening, når folk spørger. Og sig det på en pæn måde, men vær stadig ærlig. 

 

 

1 svar
  1. Ninna Rosendahl Madsen
    Ninna Rosendahl Madsen says:

    Et godt indlæg. Det må være så dejligt at turde sige fra når man har brug for det. Vil prøve at tage nogle af disse udtagelser til mig….. og bare prøve at sige fra / min ærlige mening / nej, når jeg føler jeg har brug for det.

Kommentarer er lukkede.