Coaching lærte Linda, at forkæle sig selv, og nyde det.

Coaching lærte Linda, at forkæle sig selv – og nyde det.

CoachingLæs Lindas egen historie:

Jeg er enlig mor til 2 børn, på 5 og 8 år, og syntes på et tidspunkt, at min hverdag var meget udfordrende.

Børnene er hos deres far hver 2. uge. Jeg ved de har det godt der, og vi kan godt samarbejde om børnene.

Jeg elsker mine børn rigtig højt, og gør ALT for at det skal have det godt. Det var også helt fint, for deres behov er jo rigtig vigtige.

 

Men jeg fik aldrig opfyldt mine egne behov, i de uger børnene var hos mig.

Mit problem:

Mit problem var, at når børnene var hos deres far, så savnede jeg dem vildt meget.

Jeg havde også dårlig samvittighed over, at de sådan hver anden uge skulle skifte legetøj, bopæl, og værelser ud.

Når jeg havde det sådan, og sad med min dårlige samvittighed, så kunne jeg slet ikke finde ud af at nyde den uge, jeg ikke havde børnene. Den uge hvor jeg jo faktisk kunne gøre noget rart, og dække mine egne behov. Gøre alt det, som jeg ikke kunne når jeg havde børnene.

Jeg havde længe fulgt Helenes Facebookside, og det var dejligt at læse og blive bekræftet i derinde, at det også er OK at tage hensyn til sig selv.

Jeg vidste også godt med min fornuft, at jeg ikke behøvede have dårlig samvittighed over at nyde mine aleneuger.

Mine veninder var også søde til at pushe mig, og fortælle at der ikke var nogen grund til at have dårlig samvittighed. Jeg kunne dog alligevel ikke finde ud af at komme videre.

Jeg kontaktede Helene og bestilte nogle coachingsamtaler, og DET har jeg ABSOLUT ikke fortrudt. Det var bare SÅ godt. Samtalerne foregik pr. telefon, da jeg bor i Jylland.

Dette fik jeg ud af det:

Jeg fik under samtalerne, en række spørgsmål, der bl.a fik mig til at tænke over, hvordan jeg havde det indeni, og hvorfor jeg mon følte det jeg gjorde.

Jeg fik fat i de tanker, der gav mig mine følelser. Helene spurgte bl.a om, hvad det var jeg var bange for, hvis jeg nu virkelig NØD min alenetid. Hvem ville jeg svigte, hvis jeg bare gjorde lige præcis det JEG havde lyst til, når børnene ikke var der?

Igennem de samtaler vi havde, fik jeg mange flere spørgsmål, som satte gang i en rigtig god proces hos mig. Jeg fik virkelig sat ord på mine følelser, og fik en masse nye tanker der gjorde, at jeg inden i mig selv, fandt nogle svar, som jeg kunne bruge.

Jeg begyndte så småt at få ideer, og mod på, at skabe forandringer i mine aleneuger.

Helene var dog ikke tilfreds med at jeg bare TÆNKTE på, at jeg jo kunne gøre dette eller dette, for at dække min behov og nyde det. Jeg skulle også helt konkret lave en plan for, HVAD jeg ville gøre, og HVORNÅR og HVORDAN, jeg ville gøre det. Den skulle hjælpe mig til at holde fast i min beslutning og motivere mig.

Jeg lavede også nogle sætninger, som jeg kunne sige til mig selv, hvis det blev svært. En sætning som jeg skrev på mit papir:

”Når jeg forkæler mig selv, nyder det og dækker mine behov, så får børnene en meget gladere mor at komme hjem til”.

Den coaching, og min plan hjalp mig SÅ meget, på vej videre. For at gøre en lang historie kort, så kan jeg i dag med god samvittighed, lægge planer for de uger hvor jeg ikke har børnene.

Jeg kan også glæde mig over at de har det godt, der hvor de er. Jeg synes stadig ikke det er det bedste for mine børn at de skal pendle imellem deres far og mig. Men når situationen nu er som den er, så har jeg efterhånden lært at acceptere det.

I hvertfald har jeg lært, at ingen jo har noget ud af, at jeg ikke også nyder livet ind imellem – tvært imod.

Tusind tak for den effektive, og omsorgsfulde coaching jeg fik til at komme videre, og hvor jeg lærte at forkæle mig selv uden dårlig samvittighed.

Jeg vil anbefale Helenes coaching til ALLE, der sidder bare en lille smule fast i deres liv.

Mange kærlige hilsner Linda

 

Vil du vide hvad coaching er, og hvordan jeg kan hjælpe dig?

Tjek min side om coaching her. 

 

Kontakt om coaching


2 svar til Coaching lærte Linda, at forkæle sig selv, og nyde det.

  1. Helene 4. januar 2017 at 09:31 #

    Kære Linda
    Tusind tak for din feedback, og skønt at vide at mine boost giver værdi.
    Det er nemlig rigtig svært at give os selv omsorg, hvis vi ikke har lært at det er okay, at gøre det, og hvis vi har lært at det ikke er tilladt at være god ved sig selv. Så det er noget vi skal lære ?
    Kærlig hilsen
    Helene

  2. Linda Jaenicke 4. januar 2017 at 09:22 #

    Hej Helene
    Tak for dine daglige boost ! Det var godt, at læse historien om Linda der er enlig mor, som lærte, at give sig selv omsorg.
    Det er altid rart med eksempler, for det letter forståelsen meget og mange kan realateret til sig selv.

    Jeg er ikke enlig mor og står ikke i Lindas situation, men kender udmærket følelsen af hvor svært det kan være, at give sig selv lov til at ” komme i første række ” og give sig selv lov til omsorg!?

    V.h. En der også hedder Linda ?

Skriv et svar