Hvordan får jeg sagt, at jeg ikke kan holde mine veninder ud?

Hvordan får jeg sagt, at jeg ikke kan holde mine veninder ud?

 

Tal og lyt1

I min omgangskreds er der et par kvinder, og de snakker og snakker uafbrudt, der er ikke noget indhold i det der kommer ud af deres mund. Fortæller det samme igen og igen.. vender og drejer og analyserer det de siger.

De kan aldrig huske noget, hører ikke efter hvis jeg fortæller noget… Åhhh jeg er så træt under håret når jeg har været i deres nærhed…hvordan får jeg fortalt at jeg ikke kan holde ud at være sammen med dem. ?????

Hilsen Hanni

Svar:

Kære Hanni

For al god samtale gælder, at alle har ret til at tænke, føle, mene og sige hvad de gør.

Hvis du gerne vil ændre jeres måde og være sammen på, så er det også det du kan fortælle dine veninder.

Eks. kan du sige noget i retning af: ”Når vi er sammen så oplever jeg at der tales meget, og jeg oplever også, at det ofte er det sammen der siges mange gange. Desuden oplever jeg at når jeg siger noget, så bliver der ikke lyttet til det, og det gør mig frustreret, fordi jeg ikke føler jeg bliver hørt. Jeg vil fortsat gerne være sammen med jer, men jeg vil høre om vi kan aftale en anden facon i vores kommunikation”

Jeg kalder det at ”blive på egen banehalvdel”.

Altså at du fortæller hvordan DU har det, hvad det gør ved DIG, og hvad du godt kunne tænke dig var anderledes i fremtiden.
Det er super vigtigt, at du ikke angriber dem, og fortæller dem at de er forkerte, kedelige, dumme også videre.

Det er især vigtigt fordi, hvis konsekvensen bliver at de afbryder jeres venskab, så har du ikke sagt du ikke gider dem, men alene at jeres samvær ønskes anderledes. Også vigtigt fordi du jo af gode grunde fortsat skal ses med den ene, som hører til familien.

Det er selvfølgelig en mulighed at de alligevel bliver sure på dig, og går i forsvar.

Men du kan bagefter sige til dig selv, at du tog hensyn til dig selv, sagde fra på en god måde, og at du også tog hensyn til dine veninder ved ikke at kritisere dem.

Muligvis vil de selv tænke over at din oplevelse er rigtig, eller også vil de opfatte det helt anderledes. Kan de godt se det fra din side, så kan I fortsat være sammen, og du vil også synes det er rart.

Hvis de ikke kan, så gælder det for dig om at finde nogen andre veninder, hvor du oplever at samtalen har en anden form.

Rigtig held og lykke, spændt på hvordan det går dig.

Du er altid velkommen til at skrive igen.

Kærlig hilsen Helene

Gratis inspiration

2 replies
  1. Helene
    Helene says:

    Kære Anne.

    Uha, du er ikke alene om den frygt, og om denne udfordring.
    Anerkend først dig selv for at du kan se at de ikke længere er så gode for dig, som før. Det er et godt tegn, at du er bevidst om hvem der er gode for dig, og hvem der ikke er. Og det virker ikke som om disse veninder er gode for dig, hvis de river tænker ud på dig, hver gang I er sammen.
    Dernæst så overvej lige, hvem du hellere vil bruge din energi på, hvis du skal løfte dig selv højere op i selvrespekt og selvaccept.
    Overvej også: Hvad er det du er bange for? og hvad er det værste der kan ske, hvis du siger du ikke længere har lyst til at være sammen med dem? Ja, de kan blive sure eller vrede, men det går jo over på et tidspunkt.
    Det er endnu værre hvis du går rundt og er sur og vred på dig selv over, at du finder dig i noget som ikke er godt for dig.
    Håber du kan bruge dette til at komme videre, for det fortjener du💜
    Kærlig hilsen Helene

  2. Anne B.
    Anne B. says:

    Hej
    Jeg har det på nøjagtig samme måde med mine veninder og har faktisk haft det sådan i meget lang tid.
    Overvejer at bryde helt med dem, men kan ikke helt overskue konsekvenserne da de alle tre er meget bestemmende.
    Jeg er begyndt at melde meget fra til arrangementer og det bliver ikke taget godt imod. Det bedste ville være hvis jeg meldte klart ud at jeg ønsker en pause, men når man er meget konfliktsky, som jeg er, er det bare ikke sådan lige til.
    Det skal siges at jeg har andre veninder og bekendte og en rigtig god familie og at denne veninde gruppe kun er en jeg er sammen med en gang om måneden samt en årlig tur til københavn som også rykker tænder ud for mig.
    Jeg er meget i tvivl om hvad jeg skal gøre og også lidt bange.

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *