Skydeskive – er det dig?

Har lige haft skøn en weekend på Bornholm, hvor jeg kunne slappe af, og havde god tid til at hygge (og tale) med familien.

Sidste uge var nemlig spændende og og også udfordrende: Holdt endnu et kursus, med titlen “Så få det dog sagt – på den gode måde”

Jeg mener virkelig, at det er et aktuelt emne.

Hold da op hvor er der mange, der  hver eneste dag skal finde sig i mennesker der ikke taler pænt.

På kurset var der bl.a kontorpersonale, der hver eneste dag (og mange gange om dagen) skulle tage telefonen når borgere ringede.

De fleste gange fik personalet rigtig meget skæld ud. Folk brokkede sig over at der ikke var sendt svar på anmodninger, klagede over beslutninger der var truffet mm.

Det er umådelig svært at sidde og høre på dagen lang – og det er meget energi der skal bruges på at svare pænt og ordentligt igen.

Der var pædagoger der hver eneste dag skulle passe trætte børn, OG tale med forældre, der hentede deres barn, på samme tid.  Det  er altså en kunst, at føre en god og nærværende samtale, når man føler at man skal være flere steder på samme tid.

Det resulterer ofte i, at pædagogen må afslutte samtalen på en måde, hun ikke bryder sig om, fordi lille Oskar begynder at lave ballade, når han ikke får opmærksomhed.

Dette medfører så, ofte at forældrene beklager sig over, at pædagogerne ikke orker at høre på dem. Ak ja, pædagogerne går ofte hjem og føler sig fyldt op, af forældrenes usikkerhed, og frustrationer.

På båden til Bornholm stod jeg i køen for at købe kaffe, og det var også der der kunne købes cigaretter.

Jeg ventede tålmodigt på at det blev min tur, imens den stakkels ekspedient for 3. gang fik et møgfald af kunden, der ikke ville finde sig i, at når man nu kunne købe to pakker cigaretter, fordi de var to personer, hvorfor skulle hver person så op og købe deres egen ene pakke.

(Ja, det har staten så bestemt), og det var det ekspedienten jo måtte rette sig efter, men hold da op en tålmodighed hun skulle udvise, og det var ikke svært at se, at hun var lige ved at have fået nok.

Jeg mener absolut, vi skal sige til og fra, og ikke skal finde os i alt.

Vi behøver dog ikke lukke al vores utilfredshed ud, overfor mennesker der reelt ikke kan gøre for, at de nu lige er dem der sidder forrest i skudlinjen.

Det er så utrolig vigtigt, at huske på, at andre mennesker ikke er skal være skydeskive for vores frustrationer. Det er vigtigt at vi tænker på hvilken situation vi sætter det menneske i, som vi taler med og til.

Synes du nogen gange din utilfredshed løber af med dig overfor andre?

ELLER

Hvis du er en af dem, der føler dig som en skydeskive, og ind imellem synes at nu vil du gerne sige fra – på den gode måde, så fortsæt endelig med at følge med her på min blog….

Kommenter rigtig gerne mit indlæg, hvis du har prøvet at være skydeskive….eller har gode råd til dem der oplever det i deres dagligdag.

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.