Hvad du ønsker skal du få

Det er snart Jul.

Hvad du ønsker, skal du få…

Hvad du ønsker

Af mig vil du i dag få 5 spørgsmål du kan svare på, og 3 tips for virkelig at få det du ønsker dig………….

Jeg elsker december, og jeg elsker julen, INGEN TVIVL OM DET.

Alligevel giver julemåneden mig masser at stof til eftertanke. Forleden dag var jeg i København for at handle og det slog mig ligesom tidligere år, hvor mange mennesker der styrtede rundt – og december måned var ikke engang begyndt!!

I forbindelse med december og jul hører jeg ofte udsagn som:

”Åh, hvor har vi travlt”
”alle de julegaver jeg skal købe, julekort der skal skrives…”
”jeg er nødt til at bage småkager, lave konfekt og hjemmelavet rødkål…”
”alle de arrangementer man skal til” 
”jeg skal også nå at besøge alle de ældre, jeg kender, som sidder alene i julen”
 

 

Er du træt af Jul allerede?

Hvordan kan det være, at vi udsætter os selv for det samme år efter år, hvis vi ikke synes, det er sjovt – eller hvis vi dybest set ikke synes, det er sådan, december og jul skal være?

Hvorfor gør vi alt dette, hvis vi ikke nyder det?
Når vi stresser os selv, og prøver at leve op til vores egne forventninger om, hvad vi skal, bør eller er nødt til, eller forventninger som vi tror andre har til os, så bygger det ofte på nogle mere eller mindre ubevidste overbevisninger, vi har som f.eks.:

”Når jeg giver mange og dyre gaver, oplever jeg anerkendelse og taknemmelighed fra andre”
”Når jeg laver al maden selv, får jeg ros og anerkendelse”
”Når jeg viser, at jeg har travlt, og alligevel når det hele får jeg anerkendelse”
”Når jeg besøger alle familiens ældre medlemmer, får jeg anerkendelse får min omsorg fra andre”
 
Alle mennesker har brug for anerkendelse, også du og jeg, men hvis vi hele tiden skal anerkendes af andre, vil det være en evig kamp for at opnå det. Det vil væres de andres ros der styrer dit velbefindende, og din december. Det bedste for os er, når vi kan anerkende os selv, for de ting vi gør, og det kan vi når ønsket kommer indefra, og vi selv har valgt. Derfor er det en god start at tænke over, hvad det er, der får dig til at gøre, som du gør.

Her kommer så de 7 spørgsmål du kan svare på, og derved få det du ønsker dig.

  1. Skal jeg virkelig… eller vil jeg gerne? Hvis ja, hvorfor vil jeg gerne? For hvis skyld vil jeg det?
  2. Er jeg virkelig nødt til at… eller vil jeg gerne? Hvis ja, hvorfor vil jeg gerne?
  3. Har jeg overvejet, hvilke bevidste og ubevidste overbevisninger jeg har, i relation til at jeg gør, som jeg gør, i forbindelse med julen?
    1. Har jeg overvejet, hvad jeg vil med min jul?
    2. Hvad er de tre allervigtigste ting, der skal til for, at jeg får en glædelig jul?

 3 tips til dig, så du kan få den jul du ønsker dig:

  1. Det er vigtigt, at du selv gør dine egne overvejelser og mærker efter, hvad der er vigtigt og rigtigt for netop dig.
  2. Lav eventuelt en plan, hvor du prioriterer. Skriv, hvad du gerne vil gøre op til jul, og hvad du vil i selve julen, og skriv, hvorfor du vil det, og hvordan du vil gøre det.
  3. Beslut dig, og træf valget om, hvordan du får dine ønsker om en god december og jul opfyldt. På den måde bliver det ikke julen, som skaber dig – men dig som skaber den jul, du ønsker dig, og som du glædes ved. Rigtig glædelig december og må du få det du ønsker dig….

Læs også artiklerne:

Guide til mere egenomsorg

Energi til dig der hele tiden giver til andre

 

 

Mere gratis inspiration grøn

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.