Hvis det er dig der ønsker skilsmisse – del 2

Fik du ikke læst del 1  – så finder du den her.

 

Den gode skilsmisse, findes den?

Den gode skilsmisseDet gjorde den, for denne kvinde der valgte at fortælle sin historie til dig:

Hun var 48 år, da hun besluttede sig for skilsmisse, og der er nu gået et par år. De havde kendt sin mand siden de var teenagere.

Nåede at være gift i 20 år. Fik en søn, som var 17 år ved skilsmissen.

 

6 år om at beslutte sig for skilsmisse:

Denne kvinde havde tænkt på skilsmisse i hele 6 år, inden hun traf sin endelige beslutning.

 

Hun skriver: “Men som den tryghedsnarkoman jeg var, blev det ved tankerne. Jeg vidste jo ikke hvordan jeg skulle gribe det an!”

En ferie skulle være det der gjorde udslaget: “Min mand og jeg talte stort set ikke sammen på ferien. Trist. Når vi endelig talte sammen, så var det om politik og verdenssituationen. Vi talte ikke om hvordan vi havde det samen – det var vi gode til at tie ihjel. Sexlivet var nærmest ikke-eksisterende”

Denne kvinde besluttede sig for ikke længere, at ville leve et kærlighedsløst liv, og bad om skilsmisse.

“Han tog godt imod udmeldingen, faktisk var han enig, men havde ikke selv turde taget det endelig skridt.”

Det praktiske blev aftalt: bodeling, hus, økonomi, gaver til sønnens fødselsdag mm. Skrev det hele ned og havde to naboer som vitterligghedsvidner.

“Det var en god oplevelse, alt gik som smurt”

Der blev ordnet det der skulle til omkring lån, så manden kunne overtage ejendommen og kvinden her fandt sig en lejlighed.

“Vi har begge medvirket til at få tingene til at lykkes og ikke gøre livet svært for hinanden.”

 

Tiden efter min skilsmisse:

“Jeg blev en glad pige igen. Tabte mig og fik en enorm selvtillid – ikke mindst på grund af bekræftelse fra mandlige bekendte og andre mænd på at jeg faktisk var en dejlig og pæn pige.”

“Lærte mig selv at kende – humøret blev bare højere og højere. Fik en masse nye bekendte, både mænd og kvinder. Nød livet som single – begyndte at gå ud og danse og lære nye mennesker at kende. Måtte jo selv gøre noget for at lære nye at kende – der kommer jo ikke nogen og banker på døren og spørger om vi skal lære hinanden at kende.”

Dansebar efter skilsmisse

“Havde aldrig troet jeg skulle gå på dansebar alene, men er vildt glad over og stolt over at jeg gjorde det. Det har været en fantastisk oplevelse at have selvtilliden til at gøre det.”

Der var én ting der overraskede denne kvinde:

“Der var kun en ting rent følelsesmæssigt som overraskede mig – og det var, at jeg var så glad, og slet ikke havde nogle negative reaktioner efter skilsmissen.

Blev hele tiden mødt med devisen: ja ja pas nu på – lige pludselig kommer reaktionen. Men den kom ikke. Jeg har haft det så godt med min beslutning og været så klar til at skulle være single, for første gang i mit voksenliv.

Det første år efter skilsmissen levede jeg det liv, jeg aldrig rigtig fik som ung – nemlig som single og med fest og farver. Selvværdet, voksede og voksede.

Kvinden og hendes ex-mand taler godt sammen, og også med de nye kærester indbyrdes. Dette har haft en positiv indflydelse i forhold til venner, som ikke behøver vælge side. “Ingen af os bagtaler den anden, så meget positive reaktioner fra vores tidligere fælles venner.”

Kvinden har nu fundet manden i sit liv. “En mand jeg elsker overalt på jord, og som elsker mig.”

En lille smule dårlig samvittighed:

“Børns alder er uden betydning ved skilsmisse” skriver kvinden.  Det var hårdt for sønnen, som var stolt over at hans forældre stadig var gift efter så mange år.

Så det afstedkom lidt dårlig samvittighed over for ham.  “Når det sker må jeg så igen fortælle mig selv, at det trods alt er bedre for ham, at have 2 glade forældre hver for sig, fremfor 2 sure og indbrændte sammen.”

Kvinden underskriver sig med at være en glad fraskilt kvinde, som alt i alt kun kan være meget tilfreds med sin beslutning, og som blev bekræftet i at hun gjorde det rigtige.

” Alt i alt kan jeg kun være meget tilfreds med min beslutning, og stoltheden over at jeg har taget ansvar for mit liv kan ingen tage fra mig.”

 

En anden kvinde fortæller:

“Jeg har haft det fint hele vejen igennem, men vi taler også meget sammen efter vores skilsmisse, og tager på ferie, og spiser sammen.

Til fælles glæde for os alle. Vi har to børn på 10 og 12 år, der har fået to glade forældre, og det bliver aldrig os mere, men vi har det begge godt med det. Vores omgangskreds kan også mærke at vi er gladere. Så alt i alt en positiv oplevelse.

Gid flere kunne have det som os, hvis der er børn.”

 

Delebørn ved skilsmisse

Endnu en kvinde fortæller:

“Jeg har aldrig følt mig så fri, som da jeg endelig var kommet fra vores fælles hjem!

Det eneste skår i glæden var, at min økonomi lå i laser, men jeg har overlevet! Og det har jeg lært en forfærdeligt masse nyttigt af.

Det var den bedste beslutning, jeg nogen sinde har foretaget mig i mit liv!”

 

Helene skilsmisse

Det kan godt lade sig gøre

Sommetider skal der lidt støtte til.

Støtte til f.eks.

  • Kommunikation med ex`en
  • At turde gå alene i byen
  • Starte på et nyt forhold
  • Blive Du`s med din nye identitet
  • Slippe den dårlige samvittighed
  • At være “alene” med dig selv

 

 

 Har du brug for støtte til at få det bedste ud af din skilsmisse?

Så skal du være velkommen til at booke et par coachingsessioner, som kan foregå via telefon, skype, eller fysisk i Espergærde.

 

Vil du vide mere om:

Singlelivet, så kan du læse mere om det her.

Er jalousi et issue, i tiden før og efter skilsmissen, så tjek lige dette ud.

Selvværd og selvtillid så har jeg skrevet om det her.

Netdating, så kig her.

Delebørn, der vil jeg anbefale følgende hjemmeside: Delebarn.dk, med eksperthjælp.

 

GemGem

GemGem

GemGem

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.