Hjerte svigtet

Jeg tvivler, og er så bange for at blive svigtet

Hej Helene.

Allerførst vil jeg sige 1000 tak for dig!!!

Jeg har gennem det seneste år brugt megen tid på personlig udvikling, læst mange bøger, brevkasser mv. Men ingen har formået at “gøre tingene så simple” som jeg synes du kan. Det ringer lige ind, og du formidler på et sprog som er til at forstå.

Så tak for det! Jeg følger dig på Facebook, din blog på din hjemmeside, og jubler hver gang der er nyt fra dig.

Har nok nået en alder ( 40 år ) og er kommet dertil, hvor jeg ikke længere vil være så hård ved mig selv! NU VIL JEG MIG!!! 🙂 Jeg er godt i gang, små skridt, har en del med i baggagen, så er også indstillet på det tager lang tid. Men fokusloven siger jo, det jeg fokusere på, får jeg mere af, og det er så mit motto.

 

 

Svigtet

Min mor forlod mig, da jeg var 11 år.

Jeg har dog en kæmpe barriere, som jeg ikke ved hvordan jeg arbejder mig ud af, og håber inderligt du kan hjælpe mig.
Kort fortalt om min barndom, så forlod min mor, mig samt 5 andre større søskende.

Jeg var 11 år, blev hos min far, overtog, som den yngste, hele moder rollen, tøj vask, rengøring, indkøb, ja alt hvad hører til.

Jeg var loyal overfor min far, påtog mig hans vrede og talte ikke med min mor de første 7 år.Skilsmissen blev der egentlig aldrig snakket om, hvad angår følelser.

Jeg har brugt år på at bearbejde det, og synes jeg er der, hvor jeg har accepteret at det var sån det var, og jeg vil ikke være offer for det resten af mit liv.

Jeg er heldig trods mine særheder

Jeg er et godt sted i mit liv nu. Faktisk lige der hvor jeg skal være 🙂 Er en selvstændig kvinde, med ben i næsen. Har været så heldig at blive velsignet med to skønne skønne piger, og har den dejligste mand, FUNDAMENTET i mit liv!!!

Har kendt ham i 21 år nu, så han har været med mig hele vejen gennem min udvikling, og har ALTID været der, trods mine mange særheder!

Mit problem er bare

JEG ER SÅ BANGE FOR AT BLIVE SVIGTET, primært af min mand! – Men også overfor andre f. eks veninder….. Det ligger SÅ dybt i mig, og jeg er først de seneste måneder begyndt at komme i kontakt med den følelse, af hvor ondt det gør at blive svigtet, og hvor vanvittig bange jeg egentlig er for han svigter mig.

Samtidig gået op for mig, hvorfor jeg i forskellige situationer gennem årene med min mand, har reageret som jeg har. Jeg er simpelthen jaloux anlagt.

Det har aldrig været voldsomt, eller noget der har skabt problemer for os, det har forgået i det skjulte ( min tilstand), og jeg har til tider været god til at ta opmærksomheden fra ham, og følt mig set igen. Samt undgået mange “fare truende” arrangementer. Men indser nu, at det sluger min energi.

Jeg tvivler og er bange

Han har altid kunnet givet mig følelsen af at jeg var det eneste han så, og jeg har ALDRIG været i tvivl om hans kærlighed. Det er dog som om, jeg de senere år, er begyndt at tvivle…. Og jeg ved ikke hvorfor… Spørger jeg ham, som jeg nogle gange gør. ” hvorfor elsker du mig?” kan han altid sige en masse, og jeg bliver glad, men noget i mig er blevet i tvivl, og nok i takt med det er jeg begyndt at blive bange for han svigter mig.

Han er en MEGET god mand, forsøger, far, og vellidt af alle. Jeg elsker ham inderligt, vi har vores enorme forskelligheder, jeg er god til følelser, og snakker om dem, hvor han helst vil undgå at snakke om det.

Det kan til tider være en stor udfordring, og jeg har slugt mange kameler undervejs, men har også lært, at han elsker på sin måde, og viser mig det på SIN måde…….

Hvorfor er jeg så bange for at blive svigtet

Men hvorfor er jeg usikker, og SÅ bange for at blive svigtet……. Det genere mig at jeg hænger der….. Det fylder SÅ MEGET, og den følelse GØR MIG SÅ BANGE….

Har du mon et råd til hvordan jeg håndtere den følelse af frygt for svigt, og hvordan jeg kommer på den anden side, så jeg kan føle mig elsket igen ??

Kærlig hilsen Ida

Svigtet

 

Kære Ida

Allerførst, tusind tusind tak for dine søde ord om, og til mig.

Jeg bliver dybt rørt, og føler taknemmelighed både i mit hjerte, og min mave, over at jeg kan inspirere dig, med det jeg skriver. Det betyder meget mere end du aner – og tusind tak for din tillid.

Jeg har læst dit brevkassespørgsmål igennem mange gange, og jeg har også skrevet til dig, for at høre om du virkelig mener, at det er mig, du gerne vil have til at svare. Jeg er nemlig MEGET ydmyg overfor at der dygtige eksperter på dette område, med parforhold, svigt og jalousi, og jeg ikke psykolog eller terapeut.

Du svarede at du rigtig gerne vil, at jeg prøver at hjælpe dig videre, så det vil jeg hermed gøre efter bedste evne, velvidende, at der findes ikke ét rigtigt svar, og at jeg mener at du har brug for mere end et brevkassesvar.

Her er hvad jeg tænker om det:

For det første:

Jeg synes du er rigtig rigtig modig, og jeg synes det er SÅ stærkt af dig, at du nu tager det fulde ansvar for dit liv, og dine følelser. Du virker virkelig som en kvinde med ben i næsen.

Dernæst:

Jeg synes ikke det er spor underligt, at du er bange for at blive svigtet, med det du har oplevet i din barndom. At blivet svigtet af en mor eller far, må sætte SÅ dybe spor.

Der er i mine øjne ikke noget mærkeligt i at du har den frygt, for at blive svigtet – dybest set så oplever vi den allesammen på forskellige tidspunkter i vores liv.

Når vi får børn kan vi være fulde af frygt for at miste dem, både før og efter fødslen. Når vi møder kærligheden, så kan vi være vildt forelskede, men også fulde af frygt for at miste de vi elsker.

Gode sociale og kærlige relationer, og at høre til, er et grundlæggende behov, og et af de vigtigste (efter de fysiske behov, som mad, drikke og søvn)

Samtidig er det også sådan, at hvis vi ikke elsker os selv, og hvis vores selvvæd er for lavt, så føler vi ikke at vi fortjener kærligheden fra andre, og vi er heller ikke selv i stand til at give os den. Derfor er selvkærlighed og selværds-træning et must, for at hvile i sig selv, og føle tryghed.

Jeg tænker, at grunden til at følelsen af frygt fylder meget hos dig nu, måske kommer fordi du giver dig selv lov til at komme rigtig i kontakt med din følelse omkring dit svigt, en følelse som du nok har lukket ned i mange mange år.

Kunne det også tænkes at være fordi, du er i nærheden af den alder, hvor dine forældre blev skilt. Måske var din mor omkring de 40 år, da hun gik?

svigtet you and me

 

Frygt

Frygt er en af menneskets grundlæggende følelser, og kan være rationel og irrationel.

Frygt er fravær af tryghed ved ting, situationer og mennesker. Frygten er en forestilling om at der kan ske noget forfærdeligt.

Når frygten er rationel, så er der der en fornuftig forklaring, og en realistisk mulighed for at det kan ske.

Eks. hvis dine børn er ude og bade, så kan du frygte at de falder, kommer under vandet, og kan drukne. Eller der er omorganiseringer  og nedskæringer på dit job, og du kan frygte at blive fyret.

Når en frygt er irrationel så er det mere diffust, og en udefinerlig følelse, mere noget der foregår oppe i dit hoved –  en ubevidst overbevisning, som nok kan stamme fra din barndom, på grund af svigtet som du oplevede.

Det gør ondt at miste, og vi mennesker gør hvad vi kan for at undgå smerte. Så vi prøver at skubbe den ubehagelige følelse væk, men det er endnu vigtigere, at vi tør se den i øjnene.

Anbefaling : Anja Vintov har udgivet E-bogen: Kuren mod frygt. Den vil jeg også anbefale dig at kigge på.

Jalousi

Jalousi er frygten for at miste noget, tanker vi har om at miste. Du skriver at du er bange for, at din mand vil forlade dig – og den frygt kan udmønte sig i en jalousi.

Jalousi er en følelse, og kan også være både rationel eller irrationel. I dit tilfælde fornemmer jeg at den er irrationel, idet du skriver at din mand viser dig kærlighed, giver dig tryghed, bekræfter dig, og ikke udviser tegn på at ville forlade dig.

Gad vide hvilke situationer det er, din jalousi dukker op, og hvilke tanker det er du får. For det er tankerne der driller dig, og styrer dig, hvis du ikke korrigerer dem.

Jalousi kan du komme af med, ved at arbejde aktivt med den. Det er dog ikke alene dig, der skal gøre noget, i forbindelse med jalousi. I et parforhold, er det begges ansvar.

Jeg er sikker på at du/I vil kunne få rigtig meget gavn af Sexolog og Parterapeut Maj Wismanns lille online-kursus om jalousi.

 

Svigtet af veninder

Dine veninder

Med hensyn til dine veninder, så tror jeg det er din generelle frygt for at miste og blive svigtet, der også fylder her.

Du har, som jeg skrev før, i mange år lukket ned for den smerte du reelt havde, da du blev svigtet af din mor. Jeg sidder med en tanke om, at det er helt og aldeles naturligt, at du reagerer som du gør.

I og med, at du i din udviklingsproces, nu virkelig giver dig selv lov til at mærke hvor ondt det egentlig gjorde, det svigt du oplevede, er det så ikke naturligt, at det som betyder rigtig meget for dig, det er du bange for at miste?

Følelser fortæller os noget, og kroppen husker. Du blev en lille voksen allerede som 11 årig, hvor du var loyal overfor din far. Nu er du så ved at lukke op, som du skriver: “Nu vil jeg mig”.

Jeg mener det er vigtigt at du bliver ved med at turde mærke, og være i din følelse.

Når du mærker følelsen så: Observer (okay, nu er følelsen der) – accepter den – og giv så dig selv, præcis det du har brug for. Trøst dig selv, giv dig selv masser af egenomsorg og kærlighed.

Du kan også arbejde med dine tanker.

Eks. ved hjælp af en ny overbevisning du integrerer:

“Hvis de ville forlade mig, så havde de jo nok gjort det” eller “Det er OK at føle frygt, det er dog “bare” en følelse, og ikke virkeligheden, og i denne situation har jeg intet at frygte”

Jeg vil også anbefale dig at tale med dine gode veninder om det.

 

Helene

Mine anbefalinger.

Jeg vil anbefale dig, at gå i terapi, hvor du kan arbejde med at få hjælp til at heale, “dit indre barn”, og det sår der er efter at være blevet svigtet som barn. Få eksperthjælp til at komme i kontakt til den sorg, der var over tabet af din mor, og tabet (måske) over tabt barndom og ungdom, fordi du skulle være voksen alt for tidlig.

Du og din mand kan også sammen søge hjælp, når det gælder din jalousi. Ofte gentager vi som voksne, de mønstre vi har oplevet i barndommen. Jeg hæftede mig ved, at du skriver, at dine forældres skilsmisse, den blev der ikke talt om, og det at du har båret på din jalousi selv, samt at du ikke taler meget om følelser, med din mand.

Kognitive metoder, hvor der arbejdes med tanker og overbevisninger kan vi komme langt med (og her kan jeg godt hjælpe dig) men når der er tale om dybe, følelsesmæssige sår, så skal vi ind og arbejde i nervesystemet, for at frigøre den spænding, der ligger der. Altså det “indre barn arbejde”.

Jeg mener at du har brug for at starte denne rejse alene, sammen med en terapeut, for at blive hel, kunne håndtere følelsen af frygt, nyde livet med dine børn og din mand – og til at føle dig elsket igen.

Jeg vil ønske dig RIGTIG MEGET held og lykke, i din videre proces.

Har du et ønske om professionel hjælp, så vil jeg hjertens gerne anbefale dig en super dygtig terapeut, som jeg har personlige erfaringer med – og som er medvirkende til, at jeg er i mit liv, hvor jeg er i dag?

Kærlig hilsen

Helene

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.