Jeg er forvirret over min følelser og er misundelig på de andre

frygter

Hej Helene

Jeg går og døjer med nogle tanker for tiden, som jeg ikke selv kan finde en løsning eller en forklaring på, men som altså giver mig ondt i maven og uro i hovedet.

Jeg tager mig selv i at ønske at være i andres sted, misunde alt og alle og helt klicheagtigt føle, at græsset er grønnere hos dem.

Jeg er 24 år og har en kæreste på 7. år, på samme alder som mig. Vi har sammen en hund og et hus.

Se, det i sig selv lyder jo lykkeligt nok. Men…

I sommers deltog jeg i en havefest hos et par venner, hvor mange af deres venner deltog, og det var så hyggeligt! Men efterfølgende fik jeg en følelse af, at de venner jeg selv har, slet ikke er ligeså gode, imødekommende og sjove, som deres er.

Jeg har flere gange efterfølgende, til lignende arrangementer, oplevet det samme, hvor jeg også mærker en strøm af misundelse og en følelse af, at mit liv er helt forkert.

Jeg starter en tankestrøm, som mest af alt går ud på, hvorfor jeg misunder dem?

Ønsker jeg i virkeligheden et mere socialt liv, end det jeg lever nu? Men det ligger bare ikke naturligt til mig, at være så udadvendt som disse typer er.

Er det så min kæreste der er forkert?

Hvorfor er jeg misundelig på de andre?

For i den forbindelse, synes jeg at alt, hvad min kæreste gør, er forkert.

Jeg ser alt det, de andre par har tilfælles, og samtidig alt det, som adskiller min kæreste og jeg fra hinanden. Han er fx ikke interesseret i at spise sundt ligesom de andre par. Fx har han ikke behov for at have mange venner, men nyder mest af alt at være hjemme.
Ligesom jeg egentlig også troede at jeg gjorde – men hvorfor føler jeg så sådan en misundelse til dem der er ude i verden, laver venskaber, oplever, er udadvendte?

Og hvorfor lader jeg det gå udover min kæreste?

Det er rigtigt nok mig der tager initiativ til at planlægge rejser, være sammen med andre og i det hele taget få oplevet noget sammen. Hvilket han ikke på samme måde brænder for, men mere bare siger “Det lyder fint” til.

Jeg er forvirret

Som du nok kan høre, er jeg vildt forvirret over mine egne følelser og har vildt svært ved at handle konstruktivt på dem.

For hvad handler det her om? Har jeg den forkerte partner, der ikke giver mig det jeg har brug for?
Er det mig der gør noget forkert?

Det skal lige siges, at min kæreste ellers er en skøn og dejlig kæreste. Han vil mig alt det bedste.

Men jeg tvivler. Og han er den eneste jeg nogensinde har været sammen med. Så måske er det derfor jeg tvivler?

Åh jeg håber sådan du kan hjælpe mig….

Kærlig hilsen mig der er misundelig, og tvivler.

misundelig

Kære dig der tvivler og føler dig misundelig

Jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig, og her er hvad jeg tænker.

Det første jeg vil sige er at hverken du, dine venner eller din kæreste er forkerte. I er bare forskellige, med forskellige ønske og behov.

Jeg kan sagtens forstå din forvirring, og ja, vi kan ofte have en tendens til at tro at græsset er grønnere på den anden side.

Men når det er sagt så synes jeg det er godt og super vigtigt, at du tager fat i denne problematik og ikke bare bebrejder dig selv over, at du føler utilfredshed og måske en længsel efter noget andet. Ligeledes at du ikke længere bebrejder din kæreste eller dine venner.

Grunden til at du er misundelig

At du er misundelig kan handle om, at der både er noget, du mangler og noget du er fascineret af.

Det, du ser i (og hos) andre, ligger allerede som et lille spirende frø i dig, og du er lige nu så småt ved at blive bevidst om det.
Men du er ikke nået til at udleve det, og ikke helt klar til lade frøet spire, og se lyset. (Det kaldes også lyse skyggesider).

Derfor lever du lige nu ikke helt det liv, du inderst inde drømmer om.

Grunden kan også være, at du ikke er helt klar over hvad du konkret skal gøre, eller hvordan det præcist skal være fremadrettet.

Derudover kan det skyldes at det vil have konsekvenser for dig, din venner og for din kæreste, hvis du vil noget helt andet end dem, og at du måske ikke er helt klar til de konsekvenser endnu.

Det er da muligt at du skal kigge dig om efter nye venner og måske også en ny kæreste, og det kan måske medføre lidt frygt hos dig, men det er ikke sikkert at det behøver være sådan.

Ja, det lyder lykkeligt, men…

Det, jeg tænker, når jeg læser dit brev til mig, er, at I har været meget unge da I mødte hinanden. I har tidligt i jeres liv etableret jer som par med hus og hund.

Du skriver, at det jo lyder hyggeligt nok, og det gør det da også, men helt sikkert mangler der noget i din hverdag og i dit liv.

Jeg kan også sidde med den fornemmelse at du ikke på noget tidspunkt sammen med din kæreste har haft den snak om hvilket parforhold I gerne vil have, og hvad det er for et liv I ønsker at leve.

Tiden er gået, og det er måske ligesom bare af sig selv blevet som det er nu. I er blevet voksne og har udviklet jer, hvilket medfører at du er et andet sted, end da I mødtes.

Hvornår er det lige, at du har brugt tid og energi på at finde ud af hvilket liv du ønsker at have, hvad der skal være i dit liv for at du trives og udvikler dig?

I holder af hinanden det er der ikke nogen tvivl om når jeg læser det du skriver, men måske holder I også hinanden lidt fast i en trummerum, så der ikke sker en udvikling.

tvivler

Det hele starter hos dig

Min anbefaling er at du starter med at sætte fokus på dig selv, og dernæst at du tager en snak med din kæreste.

Du kan sagtens bebrejde din kæreste for at han ikke vil det samme som dig, og at dine venner ikke er, som du ønsker, men det er ikke min anbefaling at du går den vej.

Du skal hellere tage fat i, og tage ansvar for, hvad DU gerne vil, og så finde ud af om din kæreste og dine venner skal og vil være en del af det.

Det du ønsker skal være i dit liv er ikke andres ansvar at give dig, men derimod dit ansvar at give dig selv.

Stil dig selv disse spørgsmål

Inddel dit liv i forskellige områder, f.eks kærlighed, venner, bolig, job, personlig udvikling, fritidsinteresser, sundhed osv. Alle de områder der er indholdet i dit liv.

Tag så ét område ad gangen og spørg dig selv: På en skala fra 0 til 10, hvor tilfreds er jeg på dette område af mit liv?

(10 betyder at du er helt tilfreds, og 0 betyder at du absolut ikke er tilfreds)

Spørg dernæst dig selv indenfor hvert område: Hvorfor scorer jeg det tal jeg gør?

Hvis du f.eks inden for området kærlighed har scoret 7, så skriv ned HELT konkret og specifikt:
Hvad er jeg allerede tilfreds med siden jeg scorer 7, og hvad mener jeg der mangler og skal til, for at jeg kan score 10?

På denne måde går du konstruktivt til værks, og du finder ud af hvad du drømmer om, og ønsker dig.

Derefter skal du finde ud af, hvordan du kan få det du mangler og ønsker dig ind i det liv du lever nu. Måske behøver I ikke at gøre alting sammen?

P.S

Du kan overveje at lade din kæreste lave den samme øvelse, hvilket vil give et rigtig godt udgangspunkt for en god samtale om jeres fremtid sammen eller hver for sig.

Jeg håber at jeg har hjulpet dig lidt videre, og at du konstruktivt kan sætte ord og handlinger på din fremtid.

Det vigtigste er, at du på denne måde virkelig tager ansvar for dig selv og dit liv, og at du ikke er fyldt med misundelse og tvivl, for du har virkelig mulighed for at ændre på din nuværende tilstand.

Helene Rosendahl Hillersdal