Sætte grænser

Sætte grænser, synes du det er svært?

Jeg var hende der engang altid sagde “ja”, selvom jeg mente nej.

Hende der for alt i verden ikke ville være uenig med nogen – så hellere give de andre ret, og lade dem få deres vilje.

Dette blev jeg enig med mig selv om – at det skule være SLUT, fordi det kostede mig vildt meget ærgelse, energi og irritation.

Når andre var utilfredse, så var jeg bare hende der tog i mod, og blev deres “brækpose”, som en terapeut engang udtrykte det. “Du må tage ansvar for dit liv, og dine følelser, og lade de andre tage ansvar for deres” og “Du må lære at sætte grænser”

Derudover havde jeg oplevet masser af mennesker der godt kunne være ærlige, og som ikke havde det dårligt med det……

Så gik jeg i gang med at gøre noget andet. Jeg øvede mig i at  mærke mig selv, lytte til mig selv, og stole på mig selv. Jeg trænede mig i at udtrykke mig i klare vendinger, så ingen var i tvivl om hvad jeg mente.

VAR DET SVÆRT AT SÆTTE GRÆNSER ? – JA……

Jeg gik jo fra at have scoret de højeste karakterer i “Hensynsskolen” – til at måtte affinde mig med nu at score lave karakterer i “Selvværdskolen”, men vidste også at der kun var èn vej frem……….hvis jeg ville have en bedre hverdag.

Jeg var ind imellem, så bævrende nervøs, benene sitrede under mig, og jeg havde sommerfugle i maven længe inden jeg fik taget mig sammen til at sige det jeg ville. Dårlig samvittighed når jeg gjorde noget, som jeg gjorde bare fordi jeg havde lyst…..

Jeg var også ofte raslende nervøs for hvordan “den anden” ville reagere, især hvis jeg sagde noget hvor jeg ikke var enig, eller skulle sige noget, som betød at jeg skulle sige “nej” til noget, jeg blev bedt om at gøre.

MØDTE JEG MODSTAND ? – JA

KLART, dem der kendte mig var jo slet ikke vant til at se den side af mig.

Var der nogen der blev skuffede og sure – ja også det. Det var her det var virkelig vigtigt at træne mig selv, i at lære masser af nye overbevisninger om mig selv. eks. denne: at jeg jo havde lige så meget ret til at mene det jeg gjorde, som alle andre.

BLEV MIT LIV OG MIN HVERDAG BEDRE?

 

JA

Bitch eller Rasmus-modsat?

Jeg er ikke blevet en Bitch, Rasmus-modsat eller en “Kold skid” selvom jeg nu kan markere mig og sætte grænser. Tværtimod, så synes jeg selv at min rummelighed for andre vokser, jo mere jeg “fylder mig selv ud” med MIG.

Min mand giver ofte udtryk for at jeg er både blid og nem, selvom han udemærket godt ved, at jeg både har holdninger, meninger – OG at jeg giver udtryk for mine grænser. Han udtrykker det således:

“Jeg ved altid hvor jeg har dig, og jeg behøver aldrig gætte på hvad du mener – det er så trygt”

Det jeg selv har fået ud af det er, at jeg ikke skal finde på “dårlige” undskyldninger, forsvare eller forklare mig. At det er OK, at nogen ikke er enig med mig, og at jeg også ind imellem kommer til at skuffe andre.

Hvis du har svært ved at sætte grænser, og  sige “nej” så kan det godt handle om at det er svært at finde de rigtige ord.

Eller at du ikke kan fine modet til at gøre det, fordi du frygter den andens reaktion…..ikke vil såre osv.  Her popper din hensynsbetændelse og behagesyge så lige op.

Sætte grænser

Det kan også handle om, at du slet ikke er i træning med at mærke OG acceptere dine egne behov.

Den tendens led jeg også af, når et behov, eller en følelse, om at noget “bare var for meget” dukkede op. Jeg ignorerede simpelthen mine behov og følelser, og ubevidst fortalte jeg jo derved mig selv (og andre) at det ikke var vigtigt, at tage mig selv alvorligt.

Jeg har lært, at jeg godt kan sige “nej”, sætte grænser og være uenig med andre – på en god måde.

På sigt gør det dig ikke noget godt, at lade være med at sætte grænser. Det dræner dit selvværd og det vedligeholder din hensynsbetændelse.

Så jeg vil opfordre dig til at komme igang, hvis du ikke allerede er det. Hvis du allerede er i gang, så FORTSÆT med at øve dig…..

Der er lige 8 punkter, jeg synes du skal kende:

Du skal:

  1. acceptere at det er OK, ikke altid at være enig med andre.
  2. mærke, og acceptere dine egne behov.
  3. øve dig i at formulere dig således at du bliver på din egen “banehalvdel”, når du udtrykker dig.
  4. stole på at det du vil sige har værdi nok, til at blive sagt højt.
  5. tage ansvaret for din egen reaktion, i en samtale
  6. give samtalepartneren retten til også at have sine meninger, og holdninger.
  7. turde være ærlig, både overfor dig selv og den du taler med.
  8. stå fast, også når du mærker modstand.
  9. kende og holde fast i dine rettigheder.

Der er da stadigvæk mennesker som prøver at overskride mine grænser, og manipulere med mig, de findes allevegne.

Det gode er at jeg nu kan stoppe dem, eller fjerne mig fra dem – med god samvittighed.

HVIS DET ER DET JEG VÆLGER………………

Det er ALTID et VALG.

Eller læs artiklen: Er det svært at sige fra, og “Nej”?

 

 sætte grænser

 

og du er også velkommen til en gratis afklarende samtale.

 

5 replies
  1. Helene
    Helene says:

    Kære Matilde

    Dejligt du kunne bruge mit indlæg.
    Uha, det er da også træls. Det virker efter min mening heller ikke særlig professionelt, at stå inde hos en beboer, og tale om noget som ikke er relevant for beboeren.
    Men lad os lige komme til dig:
    Du skriver at hun overskrider dine grænser 😉
    Her vil jeg tillade mig at være en lille smule fræk – hun overskrider ikke dine grænser. DU LADER hende overskride dine grænser.
    Det er en rigtig fin replik, du har øvet, og prøver at fortælle hende vedr. at I kan tage den bagefter, og at du har brug for at fokusere.
    Problemet er bare, at hun åbenbart ikke tolker det på sammme måde, som det er ment, fra din side.
    Du skal have andre midler i brug – og selvom du ikke har lyst, så er du nødt til at være meget mere tydelig – hvis du vil af med følelsen af magtesløshed, og af at være krænket.
    Det er OK at være konfliktsky, og du behøver ikke lægge op til en ubehagelig konflikt.
    En måde at fortælle hende det på, handler om at du udenfor stuen, eks. inden i går ind, fortæller hende hvad du har brug for, når I er derinde.Du kan godt gøre det på en måde, så du ikke afviser hende.

    Bed om hendes opmærksomhed et øjeblik.
    Sig til hende:
    “Heidi (eller hvad hun nu hedder) Nu skal vi jo ind til Fru Petersen. Jeg har brug for at koncentrere mig om mit arbejde, når vi er der inde.
    Hvis der er noget du gerne vil fortælle, så vil jeg gerne høre det, og så vil jeg bare bede dig om, at fortælle mig det nu, eller vente til bagefter.”

    Hvis hun bagtelliserer det, eller synes du er mærkelig, så gentager du sætningen en gang til, stille og rolig. Det bliver du ved med indtil hun accepterer.
    Det kan også være hun bliver lidt stødt eller virker sur, og det må du så ignorere, og i stedet tænke: Jeg gjorde det. Jeg tog ansvar for mine følelser, og jeg gjorde det der skulle til, for at passe mit arbejde bedst muligt.

    Håber dette kan hjælpe dig lidt.
    Rigtig held og lykke med at sætte grænser.
    Kærlig hilsen
    Helene

  2. matilde
    matilde says:

    Hej Helene
    Tak for dit indlæg. Jeg håber du får denne besked, da jeg virkelig står i en dum situation. Jeg arbejder med en kollega som har det med at overskride mine grænser HELE tiden. Det er på et plejehjem, og ofte kommer hun ind til den beboer som jeg er ved at gøre klar til sengen og begynder at snakke om noget fuldstændig irrelevant (hun føler alt hun siger er det vigtigste i verden).. Det, som jeg nu øver mig i er at sige i situationen, inden hun kommer alt for meget i gang: (hendes navn), kan vi ikke lige tage den bagefter? Jeg har brug for at fokusere på arbejdet.
    Men, problemet er, at hun bliver ved at presse på og fortsætte det hun har i gang. Det efterlader mig med en følelse af magtesløshed, en følelse af at blive krænket og så bliver jeg så ked af det.
    Har du et godt råd til mig?
    Jeg er meget konfliktsky og vil helst undgå at skulle sætte mig ned sammen med hende og sige de her ting. Det er et alt for stort skridt, selvom jeg godt kan se, at det nok ville være det bedste. Hun er meget meget egoistisk, og har ingen medfølelse eller empati, hun har altid et kort på hånden, en undskyldning for hendes opførsel eller et argument for at hun altid har ret.
    Hilsen Matilde

  3. Mette Jeanne Thordsen
    Mette Jeanne Thordsen says:

    hej Helene.
    Der har du nok ramt mit ømme punkt.Det er ikke fordi jeg er bange for at sige min mening.Men jeg tier også stille.bla.fordi at disse mennesker jeg kender er ret udspekulerede til at fyre den af som de udmærket godt ved at jeg ikke vil tage til genmæle for ikke at ødelægge den gode stemning.Sidder i en håndarbejdsgruppe 1 gang månedlig.Hvor der er én person(tidligere kollega)Hun har en kraftig stemme og mening om ALT.Har meget tit kæmpelyst til at tage én konflikt med hende.Men bliver øjeblikkelig stoppet af de andre i gruppen.Selv om hun er forkert på den.Dette har hun gjort i årevis.Kommetarer som at nu skal jeg sætte mig ned og slappe af.Men jeg må love hende at jeg husker at samle mine ben.OSV…Jeg har det sådan lige nu .At jeg vil ud af den gruppe.Men et eller andet siger mig at jeg skal sætte grænsen for hende.Men samtidig siger gruppen at jeg ikke må for husfredens og den gode stemning skyldSom du sikkert kan læse i dette indlæg,går det mig meget på.Og jeg er i rigtig dårlig humør bagefter.Kh til dig og din dejlige måde at formidle din viden på.Stor respekt fra mig.

  4. Helene
    Helene says:

    Kære Ninna

    Tusind tak for din feedback.

    Åh ja, jeg tror desværre alt for mange kender det 🙂
    Helt rigtig det kræver mod, og i sær det at turde være anderledes. Det kræver styrke at hoppe ud af en rolle, som vi har været i rigtig længe….
    Hvor dejligt at du har nogen du kan “øve dig på”, og skønt at høre at det er lykkedes for dig, og specielt, at det har gjort nogle ting nemmere 🙂

    Fortsat held og lykke med træningen <3

    Kærlig hilsen
    Helene

  5. Ninna
    Ninna says:

    Tak for dette indlæg! Kender det kun alt for godt – alt det du beskriver om ikke at turde sige fra. Det kræver mod at sige fra og øve sig i at være anderledes end den rolle jeg har påtaget mig eller blevet sat i hidtil.
    For mig har det hjulpet at melde ud til de nærmeste at jeg øver mig i at sætte grænser og så starte med de små ting. Vær ærlig overfor dem der er “prøveklude”, sig du øver dig og ikke ved hvordan du selv reagerer osv. (f.eks familien, nærmeste veninde og kollega, osv)
    Der hvor der så for alvor har lykkedes har det vist sig at være en lettelse og det har gjort mange ting nemmere.
    Så jeg øver videre….

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.