Lavt selvværd


Lavt selvværd – er det hvad du slås med?

Har du ligesom tusindvis af andre mennesker, følelsen af ikke at være så god, og værdifuld, som du kunne ønske dig? Så lider du måske af lavt selvværd.

Fortvivl ikke – det kan du ændre på.

 

selvværd

 

Dit selvværd er ikke en fast størrelse, og derfor er det ikke sådan, at fordi du lige nu, og måske i mange år har lidt af et lavt selvværd – så vil det være sådan resten af dit liv.

Det er virkelig muligt at påvirke det.

Jeg taler af egen erfaring.

Hvad er selvværd?

Selvværd sammenligner jeg med en indre kerne. Denne indre kerne bestemmer den opfattelse du har af dig selv, og den værdi du har, lige præcis  og alene fordi: du er DIG.

Dit selvværd er din HELT ÆRLIGE mening om dig selv.

Selvværd har du, når du grundlæggende, tænker positivt om dig selv og oplever dig selv værdifuld – uanset at du også synes der er noget du ikke har, eller ikke kan.

Positive, og ærlige tanker kan eks. være:

  • ”jeg er OK”
  • ”jeg er god nok”
  • “jeg er noget værd”
  • “Jeg fortjener..”

Disse tanker vil du ikke have, hvis du lider af lavt selvværd.

Dit selvværd er blevet formet allerede tidligt i dit liv.

Hvordan ved du om du har lavt selvværd?

Alenetid

 

Hvis du har lavt selvværd, kan du sikkert genkende nogle af disse punkter, som jeg kan huske jeg selv har oplevet, og som mange af mine klienter har udtalt:

  • Du er meget taget af hvad andre tænker om dig
  • Du taler, og tænke ofte negativt til og om dig selv. Eks. ”åhr hvor er jeg dum
  • Din indre kritiker er konstant på spil og fortæller dig at du ikke er lige så god som andre mennesker.
  • Du bruger måske sætninger som eks. : ”Undskyld jeg spørger, og det er sikkert et dumt spørgsmål men…
  • Du giver, i visse situationer, ikke din mening til kende, for tænk nu hvis de andre er uenige, og de har jo sikkert ret…
  • Er ofte på jagt efter ros og bekræftelse, for at føle dig god nok.
  • Er ikke i stand til at anerkende dig selv, for det du er og gør, for tænk nu hvis de andre synes du praler.
  • Har svært ved at modtage komplimenter
  • Du lader andre ”bruge” dig, og du siger ikke fra.
  • Hvis din hensynsbetændelses-temperatur er høj, så kan det også være et tegn på lavt selvværd.

 

Hvad er problemet?

  1. Kort og godt, at du ikke trives, og ikke er glad for dig selv.
  2. Du respekterer ikke hele dig, og har ikke sluttet fred med dine skyggesider
  3. Derudover kan det få store konsekvenser for dine relationer til andre mennesker.
  4. At du ønsker dig at noget var anderledes (det er bare mit gæt, og især fordi du sidder og læser dette.)
  5. At du tænker, eller affinder dig med, at det bare er sådan det er : ”Jeg er jo sådan en med lavt selvværd, så hvem vil elske mig?”
  6. At du finder dig i at blive behandlet dårligt af andre, og du behandler dig selv dårligt, udfra en (ubevidst) overbevisning om at du ikke fortjener bedre.
  7. Du tænker: det er jo også bare mig der er noget i vejen med – hvis jeg bare gør lidt mere, så kan det være de bedre kan lide mig.
  8. At det konstant påvirker dine valg i dit liv.
  9. Hvis du inderst inde, ikke tror på, eller mener du har fortjent bedre, så affinder du dig ofte med noget der er dårligere.
  10. Du finder dig i at få mindre, end det du kunne have fået/opnået, hvis du fortalte dig selv: “at det fortjener jeg da“. F.eks. være et job, eller parforhold, hvor du ikke trives.

lavt selvværd 

Hvem kan opleve problemet med lavt selvværd?

Det gør bl.a mennesker:

  • der ikke fra barndommen af, er mødt med positive og anekendende kontakt.
  • som har ladet janteloven bestemme.
  • der ikke har lært at elske og værdsætte sig selv.
  • der er blevet moppet.
  • der er blevet fyret.
  • der har oplevet utroskab i deres parforhold.

Selvværd og selvtillid er ikke det samme.

Har du lavt selvværd, har du måske prøvet at øge dit selvværd, på forskellige måder.

Det kan være du har taget en ekstra uddannelse med eksamensbevis, brugt en masse penge, og købt dig noget rigtig dyrt og lækkert tøj, har lært at danse eller spille musik…helt ok.

Disse ting er bare ikke nok, fordi det er noget udefrakommende, og det giver selvtillid, som vi skam også har brug for. Selvtillid giver bare ikke automatisk højere selvværd.

Der er forskel på selvværd og selvtillid.

Meget kort sagt, så er selvværd det du ER imens selvtillid er det du kan, det du gør og det du har, f.eks af materielle ting.

Du kan sagtens opleve en vis grad af selvtillid, og samtidig have lavt selvværd.

Du kan også møde mennesker der udadtil virker selvsikre, og som samtidig inderst inde føler sig forkerte og utilstrækkelige.

Lavt selvværd, kan ikke bare udskiftes med et højt selvværd, på et lille kursus eller ved at læse et par selvhjælpsbøger.

 

Stop dine Bekymringstanker

Du fortjener et højere selvværd.

Ingen mennesker fortjener et lavt selvværd. Det er heldigvis aldrig er for sent at ændre på din tilstand.

Dette kan du gøre:

Det allervigtigste sted at tage fat, er hos dig selv – især dine tanker om dig selv.

Tanker er blot tanker, overbevisninger er blot overbevisninger. Tanker og overbevisninger er ikke nødvendigvis virkelighed.

Du kan starte med at blive bevidst om dine negative tanker, ved at give dem opmærksomhed.

Beslut dig for at skifte de negative tanker om dig selv ud, med nogle der øger dit selvværd – de gamle negative tanker og overbevisninger er tillærte vaner, og DET ER MULIGT at ændre dem – det ved jeg af egen erfaring.

Prøv denne lille øvelse:

Hav tålmodighed – det er en proces, og ikke en trylleformular.

Når du får en negativ tanke om dig selv:

Overvej om denne tanke VIRKELIG er sandheden/fakta , eller om det er en formodning (altså noget du tror). EKSEMPEL:  Jeg har lavet en fejl på mit arbejde, og du får straks tanken: “jeg duer da heller ikke til noget som helst”.

En negativ tanke som påvirker dig følelsesmæssigt, og som påvirker dit selvværd.

Er den tanke sand? Nej, der er jo noget du duer til (du kan måske lave lækker mad, du er en god veninde, god til at lytte osv.) 

ALTSÅ: Du duer til noget, og derfor er  din tanke om at “jeg ikke duer til noget” , en automatisk negativ tanke, som du har for vane at bilde dig selv ind. Det er bare en overbevisning

  • Hvilke konsekvenser har det for dig at tænke den NEGATIVE tanke ( følelser, humør m.m.)
  • Hvad er værdien af at tænke denne negative tanke ( på en skala fra 0-10, hvor 0 er ingen værdi og  10 er høj værdi)
  • Hvilken tanke kunne du vælge at tænke i stedet for?
  • Hvad vil konsekvensen være, at tænke den nye tanke i stedet?
  • Hvad vil værdien af denne tanke være (på en skala fra 0 – 10)
  • Hold nu fast i, og gentag denne nye tanke, hver gang den gamle/negativ tanke dukker op.
  • Det kan virkelig føles kunstigt, og svært i starten – jeg lover dig, at det ER et spørgsmål om træning. (Husk på hvor mange år du automatisk bare har tænkt den negative tanke). Hvis du kunne lære at læse, cykle, køre bil eller andet der var rigtig svært da du skulle lære det, så kan du også lære dette,  som er et super vigtigt skridt, for at slippe af med et lavt selvværd.

Den gamle negative tanke vil helt sikkert dukke op igen, og det er ikke fordi denne øvelse ikke virker, det er simpelthen fordi din gamle negative tanke er så fastgroet, at det tager noget tid at udrydde den.

 

Rosnarkomani

 

Vær tålmodig og vær kærlig i mod dig selv

– du er i gang med at lære noget nyt!!!!

Tag også selvtillids- og selvværdstesten.

Synes du ligesom jeg, at dette er et hamrende vigtigt emne, så er du velkommen til at dele og like, hvis du mener en anden end dig, kan have glæde af denne artikel.

Jeg hjælper hver dag mennesker med at få det bedre med sig selv – og jeg er også klar til at hjælpe dig.

Har du brug for hjælp til at komme videre, og vil styrke dit selvværd:

Sidder du nu og tænker – uha, det her lyder svært, og det kan jeg vist ikke selv klare, så finder du endnu mere om hvordan jeg kan hjælpe dig, tag et kig her og se hvordan jeg kan hjælpe dig med personlig coaching.

 

Du er altid velkommen til:

gratis afklarende samtale

8 replies
  1. Helene
    Helene says:

    Kære Sandra.

    Tusind tak for din feedback – det glæder mig rigtig meget du kan bruge det til noget 🙂

    Enig, det kan være en rigtig god ide at skrive nogle ting ned, som gør at du kan huske dig selv på det 🙂

    Kærlig hilsen Helene

  2. sandra
    sandra says:

    Jeg syntes det er en super nyttigt indlæg. Og jeg bed jeg kan bruge det til noget. Mange ville få gavn af det . Ville også være en god ting at skrive nogle af tingene ned eller kigge på dem igen her inde for at arbejde med det og huske det 🙂 super godt her fra

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] I den vestlige kultur kan begrebet: “særligt sensitiv” associere til noget negativt. Det er rigtig ærgerligt, fordi det betyder at særligt sensitive mennesker kan komme til at føle sig anderledes og  “forkerte”, hvilket dræner deres selvværd og selvtillid. […]

  2. […] Vil du vise mere om selvværd og selvtillid, så vil jeg anbefale denne artikel: Lavt selvværd er det muligt at lave om på. […]

  3. […] Læs også artiklen: Lavt selvværd er det muligt at lave om på. […]

  4. […] Vil du vide mers om hvordan du styrker dit selvværd, så kig også på denne artikel: Lavt selvværd er det muligt at lave om på. […]

  5. […] Er du også blevet nysgerrig efter mere viden om selvværd og selvtillid så kig ind her. […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.