En angstramts bud på den rigtige behandler.

Min artikel  5 eksperters gode råd, til at finde den rigtige coach eller terapeut”  fik Sonny Lundahl til tasterne, med en lang kommentar

– det blev der senere et helt indlæg ud af, som du kan læse her.

Sonny Lundahl skriver:

sonny-lundahl1

Mit navn er Sonny Lundahl, jeg har angst, og jeg er stifter af menda.dk

Efter at have læst nedenstående artikel om at vælge den rigtige terapeut eller coach, skrev jeg, lidt hurtigt, en kommentar til artiklen.

Du kan læse hele artiklen her: Find den rigtige coach eller terapeut, få eksperternes egne gode råd.

  • Sofia Manning. Coach, kursusleder og forfatter. Sofiamanning.com
  • Maj Wismann. Parterapeut og Sexolog, indehaver af websexolog.dk.
  • Gitte Gade. Kraniosakral terapeut, Reiki og Inka healer, NLP Coach, NLP Terapeut og Fysioterapeut. Slanknu.biz
  • Mads Singers. Business- og management Coach. Indehaver af Madssingers.com
  • Theis Askling. Businesscoach og indehaver af Danmarks største Coach portal: Coach.dk

Men hov! Der mangler da noget?

Der mangler da én der for alvor har prøvet det, at skulle bruge en terapeut, eller coach, selv! Mere ekspert bliver man vel ikke?

Jeg ved selvfølgelig ikke noget om, om nogen af eksperterne har den der “Hard Knock Life” erfaring, hvis nogen af dem har, synes jeg det ville have have klædt artiklen, at få det med.

Jeg tilbyder i hvert fald her, min vinkel på emnet, og på artiklen.

Jeg vil lige fra start understrege, at jeg ikke er ude på, at så tvivl omkring eksperternes råd, eller at stille dem i dårligt lys, det er på ingen måde min hensigt!

Jeg synes det er nogle rigtige gode råd!

Jeg ser det nok bare fra en lidt anden vinkel, og der er bare mange grader af hvordan man har det, når man søger hjælp.

Som sagt synes jeg generelt at det er nogle gode ting eksperterne skriver, men jeg må sige, at når f.eks. Maj Wismann skriver:

“Angst og depression er tilstande, der kan behandles relativt hurtigt og effektivt med den rette hjælp nogle gange i kombination med medicin i en kort periode, hvis man kommer til den rette “hjælper”, men hvis man kommer til en “hjælper”, der ikke kender til symptomerne på f.eks angst og depression, så kan man gå der i årevis, og blive klogere og klogere på sin barndom, uden at få det bedre. Og det var jo IKKE meningen.”

Så provokerer det mig, fordi jeg selv har angst, og har haft det i mange år, det har været alvorligt og til tider invaliderende gennem de sidste ca. 12 år.

Jeg har bl.a. været i et gruppeterapi forløb på Risskov (ikke indlagt) ledet af 2 angsteksperter, som arbejdede sammen med en psykolog og en overlæge.

Dét forløb, varede over 1 år for mig, og jeg kom altså ikke af med min angst af den grund. Men det hjalp! Jeg gik fra at få angstanfald hver gang jeg var udenfor min lejlighed, til at jeg godt kunne NOGEN ting, og for mange er det altså bare en lang proces, that’s life!

Angst og depression er ikke nødvendigvis tilstande der kan behandles “relativt hurtigt”, det kan det være, men der er, som sagt, rigtig mange grader af tingene. Jeg kender lidt til Maj, og tænker egentlig også at hun er enig i min betragtning, hun har nok bare set spørgsmålet anderledes end jeg gør.

Eller når Gitte Gade skriver: “Gå efter det, du ved plejer at gøre dig tillidsfuld!” Hvis man ikke er i balance, stoler man måske ikke ret meget på sig selv. Mange er præget af forvirring og ubeslutsomhed i den situation, at de skal vælge terapeut eller coach.

Theis Asking siger: “Gå på Google og indtast din udfordring så præcist som muligt” Men vi ved jo godt, at du ikke nødvendigvis finder den bedste terapeut på den måde, du finder nærmere, den der er bedst til søgemaskineoptimering.

Jeg tror meget mere på Theis’ egen side Coach.dk, og på min egen side (sjovt nok) som er www.menda.dk.

Menda handler om, at du som angstramt beskriver din situation, og dit problem, som du kender det selv. Så er det op til de tilmeldte behandlere, at se om de tænker du er et godt match for dem.

 

Terapeut eller Coach

 

Sofia Mannings råd: “Ofte går jeg en tur, eller skriver i min dagbog, over en kop the. Det gør jeg, fordi det er vigtigt for mig at vide præcis, hvad jeg søger. For så finder jeg det ofte også. Når jeg ved det, går jeg i gang. Jeg spørger mit netværk, jeg googler, jeg kigger i relevante blade. Med andre ord, jeg “tænder” for min egen, indre søgemaskine.”

Hvis jeg skulle følge Sofia Mannings råd, var jeg aldrig kommet i gang med behandling, jeg var heldig, at den læge jeg besøgte den pågældende dag, så alvoren og fik mig til en psykolog samme eftermiddag.

Igen afhænger det af graden af dit problem, hvordan du skal gribe det an.

Her er mine tanker om hvordan du finder den bedste terapeut, coach eller behandler:

Som med alt andet, mener jeg det handler om at gøre noget, kom i gang med at arbejde med dit problem, og gå i gang nu! Jeg synes altid du bør tage en tur til lægen, som det første.

Lægen skal vurdere om der evt. kan ligge noget fysisk til grund for dine symptomer.

Det skal du selvfølgelig ikke, hvis du gerne vil finde en coach, til at hjælpe dig til at kunne gennemføre en ironman, eller hvis du gerne vil have hjælp, til at få din forretning til næste level. I det tilfælde er jeg helt enig i at Google, Youtube og netværk vil være din ven, men jeg har ikke nogen erfaring med bruge en Coach til f.eks. at nå et mål, jeg har på et tidspunkt hyret en personlig træner, ham valgte jeg ud fra at jeg kendte lidt til ham gennem anden træning og netværk, og han havde selv opnået de resultater, jeg selv drømte om.

Jeg kunne godt forestille mig at bruge Coach.dk, men det kommer helt an på til hvad. Hvis det handler om sundhed og træning, ville jeg bruge mit netværk, og nu er jeg stor fan af Jacob Søndergaard, så jeg ville lede efter en a la ham, hvis jeg ikke kunne bruge ham.

Hvis lægen siger du har angst, vil jeg klart anbefale dig at gå ind på www.menda.dk, det er gratis og jeg ville ønske jeg selv havde haft den mulighed, på et tidspunkt i min proces.

Doktor

Lægen kan sjældent rådgive om valg af behandler Lægen har faktisk ingen chance for at anbefale dig en god terapeut, det er der mange grunde til, bl.a. vil de fleste kun anbefale “traditionelle” behandlere, og det er overhovedet ikke sikkert at det er det bedste valg for dig.

Lægen får heller ingen feedback, så han aner ikke om behandlingen er gået godt, eller skidt. Hvis du ikke lige har angst, kan du starte med at bruge Google. Der er en risiko for at de terapeuter og coaches du finder på side 1, bare er dem der er bedst til Søgemaskineoptimering. Det er ikke nødvendigvis dårligt, men det er bare ikke sikkert, at den bedste behandler for dig, ligger på side 1 i Google.

Vurder om det terapeuten skriver føles godt hos dig. Hvis du fra starten er helt uenig i det behandleren skriver, kan du selvfølgelig lige så godt lade være med at gå ind i det.

Kig efter videoer, det er langt lettere at få en fornemmelse af terapeuten eller coachen, når du kan se vedkommende på video, det handler ikke om hvor flot videoen er, det handler om hvordan du fornemmer personen og det der bliver sagt.

Efter min overbevisning, handler god behandling og coaching i meget høj grad om kemi og om tro, i hvert fald primært.

Jeg kunne ikke selv finde på at bruge f.eks.numerologi, eller andre meget (for mig) svævende behandlingsformer, men jeg tror på at det virker for dem, der tror nok på det.

Jeg tror det handler om Placebo effekten, og for mig er Placebo effekten videnskaben bag tro. Placebo effekten er videnskabeligt bevist mange gange, og på et utal af forskellige måder. Det er bevist, at man kan opnå fantastiske resultater ved hjælp af tro, både fysisk og psykisk.

Kort fortalt er mit bud:

Så kort fortalt er mit bud, hvis du ikke har angst, eller hvis du ikke har lyst til at bruge menda.dk:

  • Gå i gang nu
  • Meditation, afslapningsøvelser og mentaltræning er alle ting du kan gå i gang med nu og her, og jeg kan ikke komme i tanke om en situation, hvor du ikke kan have gavn af det.
  • Brug Google, men lad dig ikke “snyde” at gode placeringer på Google
  • Prøv at gennemskue om du har kemi med terapeuten/coachen/behandleren, om ikke før, så gennem de første par behandlinger.
  • Vurder om du tror på behandlerens metoder, det er OK hvis det er tro alene der flytter dig, for tro er videnskabeligt bevist!
  • Mangler du kemi og/eller troen på behandleren eller metoderne, efter 1, 2 eller 3 gange, så find en anden behandler, det er dig og din behandling der er vigtig!
  • Hvis du har fundet en behandler du føler passer godt til dig, så accepter at han/hun nok ikke altid vil stryge dig med hårene, hæng i, og tro på det!
  • Find den store tålmodighed, og sæt pris på de små fremskridt, frem for kun at afvente at være kureret.
  • Bliv ved, bliv ved, bliv ved, bliv ved.

Med venlig hilsen Sonny Lundahl

PS.

Sonny skriver at det ville klæde den opringelige artikel, hvis eksperterne havde givet udtryk for om de havde prøvet selv at have brug for en terapeut eller coach. Det gjorde Maj Wismann bl.a med denne artikel: Vil du love mig én ting? Om dengang det gik så grueligt galt for mig!

Læs også artiklen: Angst og selvværd påvirker hinanden

 PS.PS.

HUSK: Du er også meget velkommen til at kommentere, både den oprindelige artikel og dette indlæg af Sonny. (Det gør du nederst på denne side.)

Gratis inspiration

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.