Helenes Klub Rosendahl Coaching

Covid-19 og Rosendahl Coaching

Nogle ting kommer til at ændre sig på grund af COVID-19 – men jeg er her stadig for at hjælpe dig 

Corona eller ej. Min vigtigste mission er at hjælpe  dig med at slippe din Hensynsbetændelse, og styrke dit selvværd. Men vi skal passe på hinanden. Især nu. Derfor har jeg foretaget nogle ændringer i måden, jeg arbejder på, så både du, jeg og alle omkring os kan komme igennem det her på bedste måde. 

 

Sådan foregår det. Helt lavpraktisk 

Lavpraktisk. Egentlig et ord, mange ikke tillægger den helt store værdi.
Men i den her tid lyder “lavpraktisk” fantastisk i mine ører. Fordi mange ting er så abstrakte og uforståelige lige nu.

Sådan skal det ikke være, når du har brug for min hjælp. Derfor vil jeg fortælle dig præcis, hvad der er ændret i mine arbejdsgange, og hvad det betyder for dig. 

På grund af COVID-19 vil jeg fra nu af ikke holde fysiske møder på mit kontor. Det er både for din og min skyld. Og jeg kan sagtens hjælpe dig alligevel. Det lover jeg.

Alle møder foregår nu bare online via telefon, Skype, FaceTime eller Messenger. Og jeg er også altid kun et telefonopkald eller en mail væk, hvis du foretrækker det. Du kan fange mig på 40165895 og info@rosendahlcoaching.dk. Jeg glæder mig til at høre fra dig, så du kan komme i gang.  

 

Min smittefri arbejdsmetode kører som smurt

Den her tid er fyldt med usikkerhed – det er svært at føle sig tryg, når ingenting er som det plejer. Det forstår jeg så godt. For sådan har jeg det også selv. 

Men jeg kan berolige dig med – det er rigtig nok, træk vejret helt ned i maven – at jeg allerede for denne periode har brugt disse metoder – og de virker. Så ro på. Vi kommer igennem det her sammen du og jeg. Men hver for sig, som er så vigtigt lige nu.  

Det har også den fordel, at du sparer tiden i transport – du skal kun sætte tid af til selve mødet

Du vil opdage, at formatet er super personligt og rart, og selvom vi ikke sidder i samme rum, så føles det næsten, som om vi gør. Vi ser og hører hinanden tydeligt, så du får mange af de samme fordele som i et fysisk møde, bare uden smittefare!

 

Hvis du har brug for lidt mere klarhed om, hvordan jeg kan hjælpe dig, så book en gratis afklarende samtale 

Det kan du gøre lige her:

Kontakt mig

 

Så taler vi sammen og finder en løsning, der passer til netop dig. 

Til sidst vil jeg bare huske dig på at passe på dig selv og dem omkring dig. Vi ses på den anden side – og indtil da gør vi det online.

 

Tag hånd om dit selvværd Helenes Klub

 

 

 

 

 

 

De bedste hilsner

Helene Rosendahl Hillersdal