Skru op for dit livsnyder-gen

livsnyder

Skru op for din indre livsnyder, og værdsæt dig selv…

Det fortjener du nemlig – især hvis du har en tendens til hele tiden at dække alle andres behov, end dine egne.

Jo mere du sørger for at fylde dig selv op med energi og positive oplevelser. Jo mere energi og overskud har du til at dele ud af, til andre.

Det er altså ren win-win.

Slår du op i en ordbog, står der at betegnelsen livsnyder bruges om en person, der elsker og nyder god vin og god mad.

Jeg vil betegne mig selv som livsnyder. Og jeg mener at det at være livsnyder handler ligeså meget om at nyde selve livet.

At nyde livet behøver ikke altid koste mange penge.

At skrue op for livsnyder-genet er at værdsætte sig selv.

For mig er det at nyde livet:

  • at være sammen med de mennesker jeg holder af
  • bruge tiden på noget som er værdifuldt for mig
  • bruge tid på mig selv, når jeg har behov for det
  • fravælge mad og vin af dårlig kvalitet

I bund og grund så mener jeg det er prioritering der er vigtig, for at nyde livet så meget som muligt.

Et par eks.:
Jeg vil hellere have en god og lækker bøf én gang om måneden, end en dårlig bøf en gang om ugen.

Hellere mindre af den gode vin, end meget af den middelmådige.

Hellere have 1 nat på et godt hotel, end 3 nætter på et dårligt hotel osv.

Jeg er bevidst om at et valg altid indebærer fravalg af noget andet, og det er den bevidsthed, og de valg jeg elsker at have mulighed for at træffe.

Det er det der giver nydelse i mit liv.

Overvej lige:

Hvis du skal skrue op for dit livsnyder-gen, og dermed værdsætte dig selv endnu mere, hvor kan du så med fordel prioritere anderledes i din hverdag?

Så du skruer op for indhold og kvalitet, og skruer ned for middelmådigheden?

Lyder det attraktivt?

Sådan kommer du igang med at være mere livsnyder…

Det kan være svært i starten hvis du aldrig har lært at sætte dig selv først.

Du skal derfor begynde med at vælge bevidst, hvad er vigtigt for dig?

Hvad giver dig energi og overskud?

Hvad vil du bruge din dyrebare tid og energi på?

Du skal styrke dit selvværd så det er højt nok til, at du kan sige fra overfor det der ikke føles godt, og tør bede om, og vælge mere til, af det der føles godt for dig.

Nyd din dag i fulde drag.

Vil du have hjælp til at sige til og fra, og vise hvad du virkelig gerne vil, så kig her i Helenes Klub.