Tal for dig selv

Tal for dig selv.

Kig lige på på dette billede. Måske er du ikke roer, men forestil dig lige et øjeblik, at det er din arbejdsplads, eller måske hjemme i familien?

Uanset om det er en robåd, din arbejdsplads, eller din familie, så lykkes samvær og samarbejdet kun hvis alle lytter til hinanden, respekterer hinanden, og arbejder imod det samme mål, hvis I skal opnå et godt resultat.

Tal for dig selv

 

Kan du genkende dig selv i nogle af disse udtalelser ?

Når du kigger på billedet, og på nogle af udtalelserne, så er èn ting sikkert, de har problemer, med at få et godt resultat.  Det er heller ikke så sært, at det går galt i familien eller på arbejdspladsen, hvis alle taler sådan til hinanden vel?

Flere personer på dette vedlagte billede kritiserer, angriber og skyder skylden på de andre.

Jeg kan ikke fordrage, når nogen taler til mig på den måde, som de gør på billedet her, og heller ikke nogen nogen tillægger mig et motiv jeg ikke har.

De må selvfølgelig gerne mene hvad de vil, men de skal tale for sig selv, og blive på deres egen banehalvdel.

For at en relation, og en kommunikation skal lykkes, er der flere ting der er vigtige bl.a respekt for det den enkelte mener.

Så tal for dig selv.

 

Jeg vil anbefale at bruge Assertiv kommunikation. Hvilket bl.a vil sige:  TAL FOR DIG SELV, og tag udgangspunkt i dig selv ( i stedet for den anden person)

  • Har du sommetider brug  for at udtrykke din utilfredshed?
  • Oplever du at nogen kritiserer dig, eller fortæller dig hvad du bør, eller ikke bør gøre?
  • Hvordan kan du svare på det, uden at skabe konflikt, eller gå i forsvar?

Du kan tale for dig selv, ved at bruge ordet jeg, istedet for du.

At tale for sig selv handler om at koncentrere sig om, hvilken effekt det som den anden gør, har på dig, og ikke hvilke grunde eller intentioner, du tror den anden havde til at sige som hun gjorde.

Tal for dig selv – lav ikke fortolkninger af hvorfor den anden gør, som han/hun gør, fortæl i stedet, hvad den andens handlinger, gør ved dig.

Mennesker der laver fortolkninger, vil ofte sige:

  • Du sårer mig
  • Du respekterer mig ikke
  • Du er egoistisk
  • Du er ubetænksom
  • Du er …

Det gælder om at få det sagt på en måde så den anden ikke føler sig anklaget. Føler den anden sig anklaget vil vedkommende ikke længere lytte, men i stedet ofte gå i forsvar.

Mennesker der taler for sig selv, vil ofte sige:

  • Når du gør sådan … bliver  jeg ked af det, for det er vigtigt for mig at…
  • Når du gør sådan … føler jeg mig ikke respekteret, fordi jeg har brug for…
  • Når du gør sådan … føler jeg mig overset, fordi jeg gerne vil…
  • Når du gør sådan … bliver jeg vred, for jeg ville gerne, at vi…
  • Når du … bliver jeg…

Så rigtig held og lykke.

Tal for dig selv, og tag ansvar for dig selv, og dine reaktioner.

Når vi siger til og fra på den gode måde, så øges selvværdet og selvtilliden. Det kan kræve lidt øvelse, hvis du ikke er vant til det, men øvelse gør mester 🙂

Coaching.

Ønsker du/I personlig sparring, og støtte, så kontakt mig her og lad mig fortælle dig hvad jeg kan tilbyde.

 

Storgratisafklarende samtal

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.