Venindes udseende

Udseende betyder vildt meget for min veninde.

Hej Helene

Jeg skriver til dig, fordi jeg virkelig har brug for din hjælp.

Min veninde/rumbo, døjer (ifølge mig) med rigtig lavt selvværd.

Hun har de seneste 4-5 år arbejdet på at ændre sit udseende – dvs. gennem kostprogrammer, dyre træningsprogrammer og tæller konstant kalorier.

2-3 gange om måneden bringer hun emnet op – at hun er utilfreds med sin krop og jeg bruger hver gang 2-3 timer + en MASSE energi på at tale med hende om det.

Hun kan finde på at komme med udtalelser som fx.:

  • “Jeg kan ikke være bekendt at sætte standarden for en fyr, når jeg ikke er tilfreds med mit eget udseende”
  • “Jeg har det bedre med mig selv, når jeg vejer lidt mindre end nu” osv..

Det skal siges at min rumbo/veninde på INGEN måde er overvægtig (hun vejer 53 kg og er ca. 173 cm høj).

Udseende

Jeg bliver en smule aggressiv

Hver gang vi har snakken, bliver jeg en smule aggressiv i min kommunikation, fordi hun har svært ved at forstå, at problemet i mine øjne handler om, at hun ikke har det godt inden i og generelt ikke trives og mit forslag er at angribe problemet fra den vinkel, at hun arbejder med sig selvværd frem for at arbejde på sin krop.

Hun beskriver selv meget ofte, hvor belastende hun synes det er, aldrig at være tilfreds, og at hun bare gerne vil have en balance. Men hun tør ikke at slippe kontrollen, fordi hun er 100 % overbevist om, at “det løber løbsk” og at hun bliver tyk, hvis hun gør det.

Det sværeste at argumentere imod, er når hun siger: “Hvorfor skal jeg ikke arbejde på min krop, når det er dét, jeg ved kan gøre mig glad? – Hvorfor er det forkert?”.

Der må ligge noget bagved at hendes udseende betyder så meget.

Jeg mener bare, at der er noget bagvedliggende ved utilfredsheden med hendes krop, men hun kan bedst forholde sig til det håndterbare og målelige i form af kroppen, og tror ikke på, at andet kan gøre hende tilfreds.

Jeg aner virkelig ikke hvordan jeg kan hjælpe hende, for jeg ved, at man kommer længst, når folk selv erkender, og finder på løsninger, frem for at de puttes ned over hovedet på hende, men jeg ved ikke hvordan jeg skal blive ved med at være vidne til det!

eller hvordan jeg kan støtte hende.

Jeg arbejder selv som frivillig samtaleterapeut, og har ok styr på interventionsmetode, men jeg kan ikke finde ud af at praktisere det i min relation med hende, og jeg er bange for at min aggressive kommunikation kun gør mere skade end gavn.

Jeg prøver at stille de rigtige spørgsmål:

F.eks.

  • “Hvorfor tror du det hjælper at kontakte (endnu) en kost/trænings-vejleder?”,
  • “Hvorfor synes du ikke at du kan sætte standarden for den fyr eller kæreste du ønsker dig?”
  • “Hvorfor er du bange for at slippe kontrollen?”
  • “Hvad sker der, hvis du tager 2 kilo på?” osv osv..

Men hun har et prompte svar til alle spørgsmål, og jeg kan ikke komme igennem til hende.

Jeg har været ærlig

Jeg har endda været ærlig og sagt til hende, at uanset hvad jeg siger og mener, så vil det ikke hjælpe hende, før hun selv tror på det.

Det skal også siges, at hun tænker RIGTIG meget over, hvad andre tænker om hende, og hun har selv indrømmet, at hun selv tænker mange ting om andre.

Jeg har også forsøgt at hentyde til, at hun måske har behov for professionel hjælp, fordi jeg ikke er i stand til at skabe et rum, hvor hun får det, som hun har brug for..

Jeg er i vildrede og jeg ved ikke, om du overhovedet er i stand til at give mig nogle råd, men jeg ved ikke hvem jeg ellers skal gå til, for mine veninder er trætte af at høre på det efterhånden.

Jeg ønsker virkelig at hun skal nå til en erkendelse af, at det er det lave selvværd der står i vejen for at opnå trivsel og tilfredshed og at jeg ikke mener, at man kan opnå dette ved at arbejde på noget så \”overfladisk\” som kroppen, men at det kommer indefra.

Men jeg er sikker på, at hun ikke tror på sætningen: at det er det indre der tæller.

Kan du hjælpe mig – jeg er meget bekymret for hende, hvilket jeg også har givet klart udtryk for til hende.

 

Venindes udseende

Kære Anne

Tak for din mail og dit spørgsmål.

Jeg har tænkt rigtig længe over mit svar til dig – da det er et så utrolig følsomt område, og en sindsyg svært situation at være i.

Det er derfor også svært at give et enkelt godt råd, og alligevel prøver jeg her:

Jeg kan virkelig godt forstå du er bekymret.

Jeg har selv prøvet at stå i den situation du står i, med et menneske som jeg elsker, og som jeg har en meget tæt relation til.

Det er svært at se på, at et menneske som vi holder af, har det skidt med sig selv, og svært med den magtesløshed det medfører, når vi ikke kan give et andet menneske en selvindsigt, som VI synes de mangler.

Du har fuldstændig ret: At have det godt, handler om vores selvværd og dermed vores selvopfattelse.

Der er for mig ingen tvivl om, at din veninde har udfordringer med sin selvopfattelse.

Jeg tror også hun har udfordringer med sit selvværd, hvis hun er meget optaget af hvad andre tænker ( det er et typisk tegn på lavt selvværd)

Du kan bare ikke ændre på det, hvis hun ikke selv er indstillet på det, hvilket du jo også godt er klar over, når du skriver at man ikke kan putte løsninger ned over andre.

Du er hendes boksebold:

Respekt for at du er der for hende, og for at du har lyttet til hende så længe.

Jeg tror at når du bliver aggressiv, så er det din egen magtesløshed der titter frem. Det er ofte det der sker, når vi ikke har de “rigtige ord”, eller når det vi siger, ikke virker.

Når vi stiller spørgsmål der begynder med hvorfor, så begynder mange mennesker at forsvare sig. Hvis din veninde skal skabe selvindsigt, så skal hun have spørgsmål der skaber refleksion, og som sætter gang i en proces.

Det kan lyde hårdt:

Det kan lyde hårdt det jeg skriver nu, men ikke desto mindre, så er det sådan jeg opfatter det:

Ved at du bliver ved med at lytte til det samme igen og igen og igen, og når du ikke sætter grænser, for hvor ofte, eller hvad du vil høre på, så bliver du hendes boksebold, som hun kan bokse til, når det passer hende. Det er helt OK ind imellem, at bede om en time out fra disse samtaler.

Du kunne måske fortælle hende, at du gerne vil støtte hende, og at du gerne vil tale med hende om det – lige som du har gjort indtil nu.

MEN

hvis I skal blive ved med at tale om det, så skal hun også vise i sine handlinger, at hun mener det alvorligt, og at hun er indstillet på at ændre på det, som hun nu slås med – og ikke kun på sit udseende.

Spørg hende evt.:

  • Hvornår/hvordan dette er startet/kommet hertil?
  • Hvad hun har brug for, for at komme videre?
  • Hvilke forventninger har hun til dig om at hjælpe hende?
  • Hvordan skal hun se ud/veje, for at være tilfreds med sig selv?
  • Hvad får hun ud af, gang på gang at fortælle dig om det?
  • Hvad er det dybest set hun vil have dig til at sige/gøre?
  • Hun siger: “hvor belastende hun synes det er, aldrig at være tilfreds og at hun bare gerne vil have en balance.”
  • Hvad mener hun helt specifikt med at have balance?
  • Hvad kan gøre hende tilfreds?
  • Om hvordan hun kan brække sin mistrivsel ned i brudstykker, for at kunne omfavne det step for step.

Når hun siger: “Hvorfor skal jeg ikke arbejde på min krop, når det er dét, jeg ved kan gøre mig glad? – Hvorfor er det forkert?” Så kan du overveje at sige: “Der er ikke noget forkert i at arbejde med sin krop, det handler bare også om andet end kroppen, hvis du vil have balance og være tilfreds.”

 

Udseende i ubalance

Din veninde ved det godt:

Jeg tror nu godt din veninde inderst inde ved, at det er “det indre” der tæller, fordi hun selv fortæller at hun går op i hvad andre tænker, og fordi hun taler om at komme i balance, samt at hun siger at hun ikke kan tillade sig at sætte standard for andre, når hun ikke selv er tilfreds.

Hun er dog angst for at miste kontrol, og det er det hun måske kan have gavn af, at få professionel hjælp til. At få hjælp betyder ikke at miste kontrollen, men der imod at tage ANSVAR FOR SIT LIV, og derved kontrollere og bestemme hvordan man har det. Lige nu er det ikke hende der har kontrol i sit liv, hun er der imod styret, af nogle fastlåste overbevisninger, om at hun skal se ud på en bestemt måde, for at være OK.

Fortæl hende igen at du er dybt bekymret for hende, at du gerne vil støtte hende.

Tilbyd hende igen, at hjælpe hende med at finde en professionel, som hun kan drøfte det med. Fortæl hende evt. også, hvor svært det er for dig at rumme, at hun behandler sig selv så skidt som hun gør nu.

Fortæl hende, at hvis hendes selvværd var i orden, så ville hun være meget mere i balance med sig selv, og fokusere mindre på sit udseende.

Hun ville ikke tænke så meget over hvad andre tænkte, og hun ville ikke behøver bruge så meget energi og så mange penge på kostprogrammer og dyre træningsprogrammer.

Til slut

Jeg ved det kan lyde lidt banalt, men tilbyd evt. at I kan tale om ”det” i et andet forum.

I kan f.eks gå en tur i skoven, en weekend tur, ro-tur på en sø, for at bryde op med rammerne. Det kan løsne lidt af intensiteten for hende, og give god mulighed for at åbne op, måske på en ny måde.

Det kræver det uendelig meget tålmodighed og kærlighed fra din side, hvis du ønsker at hjælpe din veninde/rumbo. Så sørg for selv af få fyldt dig selv op med egenomsorg også.

Jeg håber virkelig jeg har givet dig lidt med, som du kan bruge.

Kærlig hilsen

Helene

LÆS evt. denne artikel: Energi til dig, der hele tiden giver til andre.

 

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.