Jeg vil gerne være coach og mentor, men er bange for om jeg er god nok, og hvad andre vil tænke.

Kære Helene

Jeg har et spørgsmål.

Jeg vil så gerne igang som mentor/coach (har uddannelsen ) men kan ikke komme igang ? er bange for hvad folk vil sige og om jeg er god nok

Venlig hilsen hende der er usikker.

 

 

Coachmentor
Kære kommende mentor/coach.

Velkommen i klubben. Jeg kan tydelig huske min egen usikkerhed, da jeg var færdig som coach. Jeg spekulerede på: “Er jeg nu god nok”, om jeg mon overhovedet kunne hjælpe nogen.

Jeg var dog så overbevist om at jeg ville hjælpe mennesker, efter selv at have oplevet, hvad coaching kunne gøre for mig – så jeg ville ikke lade mig standse.
Jeg gik selv stille og roligt i gang, og fik trænet og trænet så meget, så jeg følte mig mere og mere sikker.

GÅ I GANG:

Du skal jo starte et sted, alle mennesker har på et tidspunkt startet med at være nye, i det de laver.

Hvis du har kørekort, så tænk på dengang du stod med dit nye kørekort i hånden. Var du ikke også lidt nervøs dengang?og folk omkring dig jokede med, at nu blev det da farligt at gå på gaden osv.

Eller tænk på noget andet du engang ikke var god til. Tænk så over hvordan du lærte det, og hvordan du blev god til det. Jeg gætter på at du ligesom mange andre vil sige: “Jeg blev god fordi jeg øvede mig”

Hvad folk vil sige:

Hvem mener du når du skriver folk?
Er det dine venner, din familie?
Hvilken betydning har det, hvad de siger, hvis dem du har coachet, (eller været mentor for) oplever at det de får hos dig er værdifuldt.

Hvad er du bange for at de vil sige?
At du ikke ved noget om det at være coach? Det passer jo ikke, hvis du har taget uddannelsen.
At du ikke kan leve af at være coach? Det passer ikke, det er der mange coaches der gør.

Om du er god nok:

Hvis du sidder og venter på at blive “god nok”, så kommer du til at vente længe. Det er jo kun træning, der kan gøre dig til en bedre coach eller mentor.

Overvej, hvad du selv mener du skal kunne for at være “god nok” – hvad er dit eget succeskriterie?

Prøv evt. at tilbyde nogle gratis coachinger, eller nogen hvor du giver et godt tilbud.

Fortæl at du er ny, og gerne vil øve dig.

På denne måde får du træning, mere erfaring, og mere tro på dig selv, og dine evner.
Du får derved også nogle gode tilbagemeldinger fra dem du har coachet, som du kan støtte dig til.
Du kan kun blive en bedre coach / mentor af, at komme i gang, og få noget træning.

 

Håber dette kan hjælpe dig igang. Ellers er du altid velkommen igen.

Rigtig held og lykke.

Kærlig hilsen

Helene

 

Hvad med DIG?

Er du også nyuddannet coach – og heller ikke kommet igang med at bruge dine talenter?

Book mig for en gratis afklarende samtale og hør hvordan jeg kan strikke et mentorforløb sammen for dig.

Gratis afklarende samtale

1 svar
  1. Michaela
    Michaela says:

    Jeg vil gerne øves på, hvis den kommende coach/mentor mangler en “forsøgskanin” at øve på :o)

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.